Emma Gad

l. på den, og derpå forføje sig bort. Det synes nu, som en Nyankommen har Berettigelse til at bemægtige sig den. Dog, hvis den første Besidder kommer tilbage og er ubehagelig, må man hel- lere vige Pladsen end begynde på en Ordstrid. Det Forhold mellem Rejsende, der giver mest Anledning til Meningsfor- skel, er Lufttilførslen. Den Ene vil have Vinduet op, fordi Luften er tryk- kende, den Anden vil have det lukket, fordi det trækker. Efter Reglementet må der ikke åbnes Vinduer til Vindsi- den, så at Den, der negter dette, har Ret. løvrigt er det også mest humant at give efter for Den, der frygter Træk, måske på Grund af Gigt. Beklumret Luft fører ikke så slemme Følger efter sig. Ved den Slags Småkonflikter må man altid råde til at være den Eftergi- vende. En Rejse får før eller senere Ende, og ved at skændes, opnår man som oftest kun at trække det korteste Strå efter tilmed at have gjort et ube- hageligt Indtryk. Det virker på en Rejse, særlig når den er kortvarig, ikke tiltrækkende at se Medrejsende trække Konfektposer og Frugt frem og give sig til at spise. En Dame, der i en Jernbanekupé gna- ver på en Pære og kaster Kærnehuset ud ad Vinduet, vil ikke hos Medpas- sagererne bibringe Indtryk af at have nøjere Kendskab til god Tone. Sporvogne Forholdet mellem Passagererne ind- byrdes bliver omtrent ens i Sporvogne og Jernbaner. Det er altid høfligt og kønt, når Her- rer rejser sig for at afgive deres Plads til en Dame, særlig en ældre Dame. Men da Damer og Herrer efterhånden færdes på helt ligeberettiget Fod, kan denne Høflighed ikke mere kræves og