Emma Gad

Niende Afsnit: Skilsmisse Enten man er tilbøjelig til at mene, at Udviklingen går i den rigtige Retning eller ikke, kan man ikke se bort fra, at Ægteskabet er mindre stabilt end det var i forrige Tider. Skilsmissernes, og særlig Separationernes Antal stiger med en så rivende Fart, at der snart ikke er en Familie, hvor de ikke har fået Indpas, så at, hvordan man end tænker derom, nødes man samfunds- mæssigt og selskabeligt set til at tage Stilling dertil og indrette sine Om- gangsforhold derefter. Da Skilsmisse er en forholdsvis ny Form i det sociale Samkvem, eksiste- rer der endnu ikke fæstnede Begreber om, hvordan man har at forholde sig overfor Fraskilte, i Ens Slægt og Ven- nekreds. Heller ikke berøres det i den tidligere Literatur vedrørende Takt og Hensyn, hvordan man skal stille sig, ikke alene til den anden Part, men til forhenværende Svigerforældre, Svi- gerinder, Fætre, Kusiner, Venners fra- skilte Hustruer, Veninders aflagte Mænd o. s. v. Det afhænger nu alene af Taktfølelsen hos den Enkelte. Det gør ganske vist, når alt kommer til alt, ethvert Samkvem med Andre, men i alle andre Forhold har man århundred- gamle Vedtægter at støtte sig til og ar- bejde videre på. Ved Skilsmisse må nye Former skabes, og kun lidt efter lidt kan der opstå den Etikette eller Omgangsform mellem Fraskilte og deres Slægtninge, som endnu hårdt savnes. Dog, enkelte Henstillinger er der jo, som allerede nu kan optages til Drøftelse. FORHOLDET MELLEM DE TO PARTER Der er to Hoved-Arter af Skilsmisse og Separation: Den ene, hvor der fore- ligger et absolut Brud mellem de to forhenværende Ægtefæller, ofte