Emma Gad

Dette er selvfølgelig ikke godt for Børn. Inderst inde er det derfor dem, der trods alle Anstrengelser i modsat Retning, lider mest ved et Barndoms- hjems Forlis, fordi deres Sjæleliv let tager Skade deraf. Det er ikke ved Forkælelse, at fra- skilte Forældre skal erstatte deres Børn, hvad de ved det fælles Hjems Opløsning har mistet, men ved at gøre Samværet under Besøg på det nye Sted så frugtbringende og smukt som muligt blandt andet ved i rigt Mål at drage Børnenes unge Venner til Huse. Hvor fraskilte Forældres Dyrkelse af Børnene antager grelle Former, eller hvor de Livsvilkår, der bydes Barnet, findes utilfredsstillende ved Forsøm- melse eller derved, at Den af Foræl- drene, som Barnet er betroet, ikke fører et Liv, der er overensstemmende med den Andens Ønsker, vil Denne tidt føle sig foranlediget til at gribe ind og ofte være berettiget dertil. Man kan kun tilråde, at dette da sker med den største Takt og Nænsomhed, og kun igennem Andres Mellem- komst, ligesom Barnet bør anbringes ikke hos En selv, men hos en fornuftig Slægtning, hvilket formentlig vil for- mindske Stridens Bitterhed. Fraskilte Forældre bør aldrig glem- me, at de ved at bryde deres Ægteskab har pådraget sig et Ansvar overfor deres Børn. At være opvokset i et lyk- keligt og harmonisk Hjem, hvor Mand og Hustru elsker og ærer hinanden, og lader Hjemmets gode Ånd ubevidst indvirke på Børnene gennem kærlige Ord og et glad Sindelag, det er måske den største Lykkegave at tage med sig ud i Livet og senere hen den bedste Arvelod at have fået. Skilsmissen og Betjeningen Der er en anden Part, man også helst må holde udenfor Stormene, og som er endnu mere lydhør overfor dem, og det er Husets tjenende Personale. Det