Emma Gad

Tid, hvor man kom meget sammen. Eller helt alene. Vennernes Forhold til Fraskilte Når der ved en Skilsmisse er nogen Bitterhed til Stede, vil Ægteparrets Venner have at træffe Valg om, hvem af dem de i Fremtiden agter at stå nær. Ikke sådan at forstå, at de behøver at bryde med den Anden, men selv om man godt kan stå på en fjernt venska- belig Fod med begge Parter, vil det al- tid vise sig, at står man den ene af Par- terne nær som Ven, vil det i Længden vise sig umuligt at pleje selskabelig Omgang med den Anden. Man må derfor ved en Separation in- denfor Ens Vennekreds vælge, hvem af de To man vil vise Hjertelighed og hvem blot Korrekthed. Hvis Forsoning imellem de Pågæl- dende skulde blive iværksat, må man nemlig have vist en urokkelig Korrekt- hed, hvis man ikke vil miste også Den, man havde tiltænkt Hjertelighed, lige- som man må være klar over, at man må lade overfor begge Parter, som om denne lille Episode aldrig havde eksi- steret, i Lighed med Dramaets Hoved- personer, der aldrig overfor Udenfor- stående vil eller bør vise, at deres nu- værende gode Forhold er et Stille efter Stormen. Man må være forsigtig med at gå ud fra, at den Bekendte, man genser efter længere Tids Forløb, stadig er gift med den Samme. Man må føle sig for. Hvis man gratulerer en Ven til hans Giftermål eller Forlovelse, og han lidt flov meddeler En, at det er forbi der- med, bør man hverken se hjælpeløs ud eller udtømme sig i Beklagelser, men hellere tage det spøgefuldt og sige: Må jeg så gratulere dobbelt. Som oftest er der god Grund til det.