Emma Gad

Når Fordelingen, efter de Lidelser den medfører, er overstået, bør man lade den være endelig og ikke atter be- gynde at skændes om en Sølvkaffe- kande eller en Chiffonière. En sådan Opgravning af Stridsøksen fører kun til ny unyttig Blodsudgydelse. FRASKILTES PEKUNIÆRE FORHOLD Hvordan man end ser på Skilsmisse, om man regner den for et socialt Gode eller ikke, så er der i hvert Fald den kedelige Egenskab ved den, at den til Slut munder ud i et Pengespørgsmål, som det meste andet i Livet. Den almindeligste Ordning er den, at der ved Separationen fastsættes en år- lig Understøttelse til den fraskilte Hu- stru, som Manden har at udrede. Selv om det unægtelig er en Udgift, som hører til dem, man ikke personligt har Glæde af, bør der dog i dette Forhold vises så liden Smålighed, som det iføl- ge den Pågældendes Karakter er mu- ligt at præstere, idet Manden må gøre sig klart, at det for en fintfølende Kvinde må være en af de pinligste Omstændigheder i hendes Liv at måtte modtage Penge af den Mand, hun ikke har kunnet leve sammen med. Men samtidig med, at man forlanger den størst mulige Takt af Manden, må man også kræve den af Hustruen, der også må gøre sig klart, at den stipule- rede Apanage kan være en alvorlig Byrde for Manden, ikke mindst når han gifter sig igen. I de fleste Tilfælde bør man dog sige, at disse Understøttelser er satte for lavt. De burde stige i en bestemt Skala, hvis Manden erhverver sig stø- re Rigdomme, ligesom der også bør tages Hensyn til de stigende Varepri- ser. Måske var det heldigst, om det hele blev lidt mere glidende, så at den fraskilte Hustru blev i Stand til fortva- rende at leve på den samme Fod som