Emma Gad

bør de uden Nag kunne mødes i den Sorg, de begge må føle. Der findes andre Forhold, hvor det er vanskeligt at undgå en vis Art Berø- ring, f. Eks. når Børnene vokser op og betræder de samme Baner, som mis- lykkedes så grundig for Forældrene, særlig Forlovelser og Brylluper. En Datter eller en Søn bør f. Eks. straks efter sin Forlovelse gå hen til Den af sine Forældre, hun eller han ikke lever sammen med, og meddele ham eller hende Begivenheden, før den bliver bekendtgjort, og derefter aflægge et Besøg sammen med sin Forlovede. Det vil være heldigt, om de to For- ældre da udveksler en lille Tilkendegi- velse af Tilfredshed med deres Barns Forlovelse, der forhåbentlig vil få et bedre Forløb end deres egen i sin Tid havde. Den af de fraskilte Forældre, der ikke har levet sammen med sit Barn, må selvfølgelig give Afkald på ved Datterens eller Sønnens Bryllup at være til Stede i Kirken eller den derpå følgende Fest, men det unge Par må give den Pågældende Lejlighed til i Dagens Løb at være sammen med dem for at have Indtrykket af at høre til i deres Liv. I det hele taget medfører det at have skilte Forældre en vis Tvedeling, ikke alene ved Forlovelse og Bryllup, men hele Livet igennem ved højtidelige Lejligheder. FRUENS NAVN Hvis den Skik bredte sig, at en Kvin- de beholder sit eget Navn Livet igen- nem ligesom Manden, hvad enten gift eller ugift, vilde den Vanskelighed bortfalde, at hun ved en Skilsmisse står der med en for Fremtiden frem- med Mands Navn. Det kan ikke tilstrækkeligt tilrådes, at en fraskilt Hustru straks ved Separa-

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=