Emma Gad

tionen atter antager sit oprindelige Navn. Det hører til en af de uløste Gåder, at Mændene, der dog hidtil har været Mestre for Lovene, ikke forlængst har forordnet dette ved Lov. Hvad kan være mere pinligt for en Mand, end at det er tilladt den Hustru, hvis dadel- værdige Opførsel gjorde et Ægteskab med hende umuligt, at fortsætte denne Livsførelse under hans Navn, som der- ved bringes i den uheldigste Omtale. Desuden tager det sig jo lidt latter- ligt ud for en Mand at stå omgivet af to, undertiden tre Fruer, der bærer hans Navn med mere eller mindre Ære. Men det synes indtil videre ikke at genere D'Hrr. Ægtemænd. Valg af Bopæl Det er en beklagelig Kendsgærning, at fraskilte Hustruer har en Tendens til at plante sig i Nærheden af deres for- henværende Mand og hans Interesses- fære. Denne Indiskretion bør undgås. De bør have den Taktfølelse, hvis de bor i samme By som han, ikke at bo- sætte sig i samme Nabolag. Når han bor på Landet og vil spasere i Skov og Eng med sin nye Kone, virker det mere end pinligt bestandig at møde den Forhenværende, som bor i samme Fiskerleje. Men ikke destomindre kan tilfældige Møder sjælden helt undgås, når man bor i samme Land og By. Man må da sørge for at gøre dem så lidet op- sigtsvækkende som muligt. Hvis et Par fraskilte Ægtefæller i Te- atret kommer til at sidde ved Siden af hinanden, eventuelt ledsaget af deres Efterfølgere, bliver det den mandlige Parts Sag at vige Pladsen og forføje sig bort snarest muligt. Det er kede- ligt, hvis det har været dyre Billetter til en Festforestilling, men derved er