Emma Gad

kunne tage et Tørn med Døden med Udsigt til at vinde, og det vil altid være en Beroligelse at vide den Syge i kyndige Hænder. I de fleste Tilfælde vil Lægen også forlange det. Den vanskeligste Tid kommer, hvis Krisen overstås heldigt, når deltagende og velvillige Nærstående strømmer til med Buketter og Vingelée og beder om at måtte se Patienten "blot et Øje- blik". Det klogeste vil da være at læg- ge helt i Plejerskens Hånd, hvor man- ge Besøg den Syge kan tåle, selv om det opvækker lidt Misstemning. De Omværende er nemlig selv så lettede og glade ved en Vending til det bedre i en kær Patients Befindende, at de nemt glemmer den fornødne For- sigtighed. Langvarig Sygdom er en af de største Prøvelser i et Hjem både for Patienten og Omgivel- serne. Der er ikke andet at gøre end at væbne sig med Tålmodighed. Patienten må ikke kræve mere end det højst nødvendige af Pasning og Underholdning, idet han eller hun må forstå, at Livet trods alt må gå sin Gang for de Andre. På den anden Side må de Raske i Hjemmet være så opofrende som mu- ligt overfor den Syge og gøre, hvad de kan, for at holde Modet oppe uden nogensinde at vise, hvor trættende, an- strengende og bekostelig Tilstanden er. Hvis Sygdommen ikke har anden Udgang end Døden, bør dette ikke si- ges til den Syge, medmindre vigtige Bestemmelser skal træffes. Patienten bør også selv afholde sig fra at tale om sin mulige forestående Død af Hensyn til de Andre, for hvem