Emma Gad

til sin Ret, når de forskellige Grene af Familien går Hver til Sit. En helt folkelig Skik er det, at Lig- følget trøster sig, så godt det lader sig gøre, med, efter Begravelsen at samles i de omkring Kirkegården beliggende Beværtninger. Det er da heldigt, når Stemningen ikke stiger til at stå i Mis- forhold til det Sørgeskrud, der bæres. Sørgedragt For Enhver, der bivåner en Begra- velse, er det Brug at møde sortklædt. Da der altid vil forefalde Begravelser i Ens Slægt eller Interessesfære, som man er nødt til at bivåne, bør man til Stadighed have en sort Dragt hæn- gende til dette Brug, Herrer i hvert Fald et Par sorte Hansker og en høj Hat. De Nærmeste forventes først fra Be- gravelsesdagen at være i dyb Sørged- ragt, men selvfølgelig ifører man sig i Dagene forud for denne ikke gærne spraglede Klædningsstykker. Det er uheldigt selv ved et ventet Dødsfald allerede Dagen efter at ud- folde en altfor flunkende Sørgepragt, som klart viser, at man har truffet sine Dispositioner i Tide. Officielt betragtes Døden altid som en sørgelig Overraskelse. Herrer anlægger gærne om den høje Hat et såkaldt Flor, hvis Bredde afpas- ses efter den Nærhed, hvori man har stået til den Afdøde og Testamentet. Hattemageren ved Besked herom. Dyb Sørgedragt kræver en vis høj- tidsfuld Fremtræden og egner sig dår- ligt til munter Idræt som Karussel, Rutschbane, Skøjter o. l., som det ofte ses.