Emma Gad

Helligdage Julen er helliget til Familiesammen- komster. Der er ganske vist lidt for mange af dem, fordi Helligdagene er for mange. Det morer ikke de Unge synderlig Dag efter Dag at spille Lot- teri om Småting med gamle Tanter, hvorfor de stræber, hvad de kan, for at komme afsted til Juleugens Dansefe- ster på de store Hoteller. Det virker ikke altid helt elskværdigt, idet Jule- sammenkomsterne har deres virkelige Berettigelse som et Samlingsmærke for Familien. Til anden Adspredelse er Året langt nok. Nytår Overgangen fra det svundne År til det kommende, Nytårsaften, vil de Fleste helst tilbringe sammen med deres Nærmeste. Når Klokken slår tolv, føler man Trang til at tømme sit Glas for det nye og ukendte År med dem, man har at støtte sig til, fordi man er forvisset om, at de vil tage Del i Ens Sorger og Glæder. Glem ikke Nytårsdag at aflægge et Besøg hos de Ældre i Slægten, særlig Forældre og Søskende, som De ikke var sammen med Nytårsaften. En ukærlig Forsømmelse af et sådant Hensyn føles ofte stærkt. De Yngre går den Dag til de Ældre. I øvrigt af- lægges Nytårsdag Høflighedsbesøg til Principaler og Chefer desuden til Hu- sets Frue af Herrer, der nyder megen Gæstfrihed i et Hjem. Dog er denne Skik noget i Aftagende. Der serveres ved sådanne Besøg et Glas Vin og Småkager. Jule- og Nytårskort bruges i stedse stigende Grad, til stør- ste Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig Glæde for dem der udveks- ler dem. Der lægges mest Vind på Julekort, hvilket for så vidt er urimeligt, da gode Ønsker for et helt År dog har større Rækkevidde end en Julehilsen.