Emma Gad
Andet Afsnit: Det daglige Liv i Hjemmet HJEMMETS TONE For den Ene betyder Ordet Hjem det Sted, som ligger Hjertet nærmest, den Havn, hvorhen man tyer under Li- vets Kampe og Skuffelser, sikker på at finde Trøst og Hvile. For den Anden vil Hjemmet kun sige: En nødvendig Station på den daglige Ørkenvandring gennem Forlystelserne og Forretnin- gerne, det Sted, hvor man spiser og sover, klæder sig om, så nogenlunde ligegyldig for, hvor det findes, og hvor ofte det skifter Sted. Når Hjemmet føles som et sådant blot og bart Opholdssted i Stunder, hvor ikke noget andet og mere un- derholdende frembød sig, så kan man være temmelig sikker på, at der har været og er en Mangel ved den daglige Omgangstone. Forældrene og især Moderen har ikke forstået at skabe en Helligdom for sine Børn ud af en Række Værelser, en Følelse, som er noget af det mest dybtgående i Men- neskers Hjerter ganske uafhængigt af de ydre Kår. Det er tidt om små be- skedne og lavloftede Stuer, at de uforglemmeligste Minder og de kær- ligste Tanker samler sig, hvorimod Li- vet i prægtige Højenloftssale kan lade Hjertet koldt, fordi der, trods al ydre Glans, savnedes det, der giver Næring til Hjertet og Følelsen. Ligesom det kan ske, at der ikke er Musik i Huset et Sted, hvor der spilles den hele Dag, så kan der i et Hjem savnes den evig klingende Tone af Skønhed og Livets Glæde. MAND OG HUSTRU Den vigtigste Betingelse for, at der skabes en god Tone i Hjemmet, er na- turligvis indbyrdes Kærlighed og godt Humør til at tåle Livets Ærgrelser og Skuffelser. Men næst efter det er Hus- fruens Forhold til sit Hjem det mest afgørende.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=