Emma Gad

Husfruen bør være selve Hjemmets varme Hjerte, med i alle dets Hændel- ser, Glæder og Sorger, og i de Famili- er, hvor hun det meste af Dagen er på Farten, i Selskab og Visiter, til Møder og Udsalg, får det daglige Liv ikke den Samlivshygge over sig, som hvor hun næsten altid er at finde, rede til at råde og trøste sine Børn, når noget er gået dem på tværs, og endnu mere re- debon til at anspore deres Initiativ og Stræben imod nye Mål. Men hvor meget en Moder end er for sine Børn, må hun vogte sig for at lade sin Mand føle, at hun altid er på deres Parti imod ham i de små Tvistig- heder, som uundgåeligt opstår inden- for Familielivet. Mangt et Ægteskab er faldet sammen, fordi Manden følte Hustruen og Børnene som en kompakt Majoritet imod sig, hvorved han blev isoleret og søgte andetsteds hen med sit Krav til Hyggefølelse og Lykke. At finde lige den rette Plads imellem Mand og opvoksende eller voksne Børn er en ikke helt let, men betyd- ningsfuld Opgave for Husmoderen. Opstår der Ordstrid mellem Hus- faderen og de voksne Børn, som truer med at antage en lidt bitter Karakter, må Moderen gøre, hvad hun formår for at dreje Samtalen i en anden Ret- ning. Husmoderen bør være den første til at påsé, at hendes Mands Arbejde hol- des i Ære, og at der gives ham Ro og Tid i at udøve det. Det samme Hensyn til Hustruens Livsgærning bør udvises af hendes Mand, når hun har et eget Erhverv. Husherren bør vogte sig vel for at henfalde til den almindelige mandlige Skødesynd at være gnaven og ube- hagelig eller tvær og tavs til daglig i Hjemmet, alt mens han viser sig fra den muntre og behagelige Side, så snart han færdes blandt Fremmede. Intet bidrager i højere Grad til at berø-