Emma Gad

de nye Kredse, af hvilke hun fremtidig bliver Medlem ved sin Mands Side. Det er en Mærkelighed, man daglig er Vidne til, at Mænd ynder at vanske- liggøre deres Liv ved at hjemføre en Hustru fra fremmede Lande istedetfor at vælge en af sine Egne, der er inde i Forholdene og fra Barnsben har lyttet til den samme Sprogets og Hjertets Melodi som de selv. De foretrækker åbenbart Udlændinge. En sådan fremmed Fugl, der skal sætte sig ind i alt, ligefra det første Ord, hun skal tale, til Forståelsen af de ukendte og for hende ravgale Skikke og Sæder, er at beklage. Hvis hendes Mand og hans Familie er En kær, bør man hjælpe hende over denne første vanskelige Del af den Vej, hun har at gå, særlig, hvis hun lider af Hjem- længsel, hvad Udlændinge jo som of- test gør. Der er for Manden to Veje at gå, en- ten at gøre hende til sin Landsmand og få hende til at smelte sammen med det Samfund, hvori hun skal leve, eller at gøre Hjemmet til en Erstatning i det Lille for det Fædreland, hun har mi- stet, ved at indføre dets Sprog og dets Skikke i det fælles Hjem. Det er fremfor alt Valget af Sprog, der vil blive det afgørende. Hvis den unge Hustru til Omgangssprog vælger sin Mands Modersmål, og derigennem glider ind i hans Slægt og hans Kreds som En af deres, har hun et større Ar- bejde at yde til at begynde med, men i det lange Løb bedre Udsigt til at slå Rod i hans Fædreland, end hvis hun fastholder Brugen af sit eget Moders- mål og derved tvinger Valget af Hu- sets Omgang til hovedsagelig at bestå af dem, der bedst behersker hendes Sprog. En udenlandsk Hustru bør afholde sig fra Kritik til Fremmede af sit nye