Emma Gad

Fædrelands Levevis. Vi ynder Alle at kritisere vort Eget, men ikke at høre det kritiseret af en Udlænding, hvad hun altså har valgt vedblivende at være. Den Mand, der har ført en ung Kvin- de bort fra Fædreland, Slægt og Ven- ner, har en endnu større Forpligtelse imod hende som kærlig Husbond og Beskytter, end hvis han havde giftet sig med et af Landets Børn. Fornuftigst er det jo i Tide at mærke sig, at man i fjerne Lande bør nøjes med at plukke Blomsterne og lade Bu- skene stå. INDBYRDES HENSYNS- TAGEN I HJEMMET. Er der noget Sted, hvor det er sandt, at man høster, som man såer, så er det tilvisse i det daglige Liv. Den Lykke, man formår at sprede om sig ved at give Kærligheden til sine Nærmeste et Udtryk, den kommer tifold tilbage, ikke alene i Form af Ens Kæres Glæde og Taknemlighed men også i selve den Tilfredsstillelse, der ligger i at yde den. Gør det derfor til en Regel at være til så megen Glæde og Adspredelse som muligt. Man skal ikke være bange for at påtage sig et lille Arbejde, gå et Ær- inde, give en Håndsrækning, påtage sig en ubehagelig Samtale for at hjæl- pe dem, man lever sammen med. Men især skal man tale med dem. Ikke alene om det, der står i Bladene, eller om det, der foregår i Huset eller i den snævreste Kreds, men søge at bringe nye Interesser ind gennem Drøftelser af kulturelle Æmner og Spørgsmål. Enhver af dem, der bor under Tag sammen, bør bidrage Sit til, at Husets Ånd og Tone er højtlig- gende, uden at Spøg derfor tilsidesæt- tes. Det Hus, der bandlyser Spøgen og Satiren fra sine Enemærker, har der-