Emma Gad

med givet Afkald på de spillende Sol- stråler i sin Livsførelse. Når Samtalen i Familielivet stiger til Diskussion, må den nødig blive til hvas Disput, der blot forbitrer og al- drig fører til noget Resultat. Foreligger der indenfor Familiens Medlemmer stærkt afvigende politiske Anskuelser, bør man frit kunne tale derom og Hver især fremsætte sine Meninger uden Forbitrelse eller An- masselse. De Æmner, man ikke tør be- røre, men forsigtigt lader ligge dybt nede i Lasten, bliver tilsidst farlige at drage op for Dagens Lys. Famlielivet bør jo ikke heller være en sukkersød Åndens Næring, men tværtimod indeholde det Livets Salt, der skal styrke En overfor de ydre Omgivelsers Knubs. Et Menneske med meget udprægede Interesser bør ikke tale for meget om dem. På den anden Side bør de, der le- ver sammen med ham eller hende, ikke vise Ligegyldighed eller Foragt for denne Hovedinteresse, selv om den drejer sig om Frimærker. Ethvert Medlem af Husstanden bør føle sig solidarisk med de Andre og tage Del i de Andres Lykke og Sorg. Der er Øjeblikke, hvor Enhver, ikke mindst de Unge, føler Trang til at søge Ly i Hjemmet som i en Nødhavn. Alle Husstandens andre Medlemmer bør i sådanne Dage stå på sin unge Husfæl- les Side på den Måde, der passer til hans Temperament og til hans Skuf- felses Natur. Nogle trænger til at tale sig bort fra Bitterheden, Andre tier, men føler Trang til Trøst og Opmun- tring, og Andre igen er sky og ømskin- dede og trænger til Tavshed. Dem skal man ikke spørge men behandle med kærlig Nænsomhed. Kend dine Nærmeste så godt, at Du usvigelig sikkert ved, hvilken Vej til Trøst der er den rette, men hvad enten