Emma Gad

DE GAMLE I FAMILIEN På eet Punkt er fuld Eftergivenhed og Overbærenhed nødvendig, og det er, hvor en Husstand rummer meget gam- le Medlemmer. De Yngre bør ikke der glemme, at mange Gamle føler Alder- dommen hvile på sig som et stadigt Tryk, der gør dem bitre og ofte uret- færdige. Der er derfor des mere Grund til at møde dem med den største Hjertelig- hed for at mildne dem denne indre Sorg og til aldrig at røbe, at der lægges Mærke til deres Småsvagheder: Tal højere, når en Gammel er døv, uden at blive demonstrativ. Søg efter Brillerne, hør på de gamle Historier. Stræb altid at drage den Pågældende ind i Samtalen og ind i Livet. Gør det også af den Grund, at det bærer en Løn i sig selv, for de Gamle kan være så rørende taknemlige over den Hengi- venhed, som vises dem af de Unge. Vinder man et gammelt Menneskes Hengivenhed kan dette ofte være et af de smukkeste Forhold, Livet giver En. Men de Gamle må heller aldrig glem- me, at det er dem, der skal række Hån- den ud. Det er nu engang således, at Livet tilhører Ungdommen og det er den, der med kongelig Gavmildhed kan skænke Lys og Lykke. De Gamle må derfor vise Deltagelse for den Generation, der har arvet Livet og med kærlig Årvågenhed våge over dens Færd. Hvis de i dette kan be- kæmpe Alderdommens Særheder, vil de føle sig rigt belønnede. FORHOLDET TIL DEN AN- DENS FAMILIE er et af de vanskeligste Punkter. Man dumper ved sin Forlovelse pludselig ned i en ofte vildfremmed Familie med andre Forudsætninger og Syns- punkter end de, der er rådende i Ens egen Slægt. Sandsynligheden taler for, at man har vanskeligt ved at finde sig