Emma Gad

andet end Hjertelaget - Hengivenhe- den til Grundlag. Det mindste Gran af Snobberi, af personlig Interesse, af Stræberformål - og det er forbi med den indre Glæde. Der bliver køligt i Ens Indre, og man fortjener ikke bed- re. Det bedste ved det ægte Venskab er næsten det, at det holder En moralsk oprejst. Står man overfor noget små- ligt og lavt, som man fristes til, noget, der kunde bringe En enten Fordel eller Hævn, og man så kommer til at tænke på sin bedste Ven og hans eller hendes Tiltro til Ens Tænkemåde, så gør man det ikke, dette Lave - kan ikke gøre det. Så højt skal man sætte Venskabet, og sådanne Venner skal man have. Det lykkeligste er at slutte sig så nær til sine Barndoms- og Ungdomsven- ner, at man beholder dem Livet langt. Men selvfølgelig kan man også senere hen i Årene stifte Bekendtskaber, der udvikler sig til varigt, ja uforgængeligt Venskab, hvor Forholdet er bygget på en ganske uvilkårlig Sympathi. Et gammelt Ord siger: I ngen Ven Du har, der dadler, når Du Dadel har behov. I rette Øjeblik at gøre en Ven op- mærksom på en Handlemåde, der al- mindelig vil blive opfattet som fejl- agtig, er en virkelig Tjeneste at gøre ham, så meget mere som den ikke er behagelig. Det må gøres med Hjerte og Takt, som alt, hvad der skal gøre til det Gode. Både i Venskabs- og Forretningsfor- hold skal man være varlig med at glide ind på et galt Spor, lokket af et bestik- kende Væsen. Vi er alle tilbøjelige dertil. Hvis vi vil undgå Livets værste Knubs - de støre Skuffelser - må vi lære at se durk igennem et vindende Smil og en behagelig Udtryksmåde ind til Personlighedens mere forlorgne