Emma Gad

Egne. Det hænder jo, at vi i Stedet for de Roser, vi troede at holde i Hånden, ser, at de er vejrede bort, og at vi kun har beholdt Tornene, der stak. Er det gået lidt skævt for en gammel Ven, bør man i forstærket Grad vise ham sit Vennesind. Man bør være særlig venlig mod dem, der ikke har haft en heldig Hånd overfor Livet. Der er et Forhold, som en nygift Kone bør give nøje Agt på, et af Sam- livets sarteste Forhold, nemlig til hen- des Mands Ungdomsvenner. Et Fejl- greb på dette Punkt har ofte lagt Spi- ren til en Mands Afkøling overfor Hu- struen. I første Omgang vinder hun som oftest, men i næste taber hun. En ung Hustru bør ikke gennem en Art af Jalousi gøre sin Mands nære Ven til sin Uven, endnu mindre til sin Tilbeder, men til sin Ven og Kamme- rat, som han er det for Manden. Det er den unge Hustru, der ved Æg- teskabets Begyndelse bestemmer det fremtidige Forholds Natur. Sandsyn- ligheden taler for, at hun da ikke vil se på Mandens bedste Ven med videre Sympathi, dels fordi man helst vil væl- ge sine Venner selv, dels fordi hun, hvis hun er forelsket i sin Mand og derfor er lidt ufornuftig, vil synes, at den Følelse, han nærer for Vennen, er noget, der tages fra hende. Men det er det ikke. Følelsen er så forskelligartet, at den godt kan leve Side om Side med Kærligheden til Hustruen. Hun bør lade sin Mand beholde sine Ven- ner Livet igennem og selv hjælpe ham dermed. Vær lidt varsom med at se altfor lyst på Venners Sorg og Modgang og at tale for trøstefuldt derom. Tro ikke, at det altid trøster at få sagt i en munter Tone: "Å, Du skal se, det klarer sig