Emma Gad

KORRESPONDANCE At kunne skrive Breve er en Kunst for sig, en Ævne af stor Værdi til Be- varelse af Livets nære og kære For- hold. Et Brev, der formår at give Ud- tryk for de bedste Følelser, kan varme Modtagerens Hjerte, næsten mere end de udtalte kærlige Ord, og Den, der har levet i et fremmed Land, ved, hvad et Brev fra Hjemmet kan betyde. Ævnen og Lysten til Brevskrivning er omtrent gået tabt i vore Dage, und- tagen hvor det gælder et forelsket Par, der må sende et Brev en Time efter, at man skiltes. Hvem skriver ellers lange Breve? Tiden er blevet så forjaget, at de Fleste nøjes med et Telegram eller et Prospektkort, som ganske vist kan bringe en venlig Hilsen, men intet der- udover. Man bør ikke nøjes med at sende Postkort til dem, man holder af. Man skal tværtimod opøve sin Ævne til at forme sine Tanker skriftligt, og man skal ikke lade være at skrive et Brev til En, man har kær, fordi man tilsyne- ladende ikke har noget at fortælle. Det er ofte Dagliglivets Småting, der mo- rer Modtageren mest og giver det fri- skeste og mest livfulde Billede af Brevskriverens Færden og Leven. Æv- nen til at skrive Breve er i særlig Grad kvindelig. Damebreve er, fraset Skri- benters og Videnskabsmænds vel- skrevne Breve, som oftest mere for- tællende og indholdsrige end Skrivel- serne fra Mænd, formodentlig fordi Kvinder er mere impulsive og fø- lelsesfulde. Som Regel vil man se, at Moderens Breve til en Søn eller en Datter er smukkere og mere kærkom- ne end Faderens. Gem sådanne Breve, hvis De ejer dem, og tag dem undertiden frem.