Emma Gad

Vær forsigtig med, hvad De skriver. Påstand kan stå mod Påstand angående det, der er blevet sagt, og man kan som oftest snakke sig fra det, men hvad der står Sort på Hvidt, er uom- stødeligt. Kun altfor ofte er gamle Breve kommet Afsenderen dyrt at stå, og frister overhovedet mere end noget andet til Misbrug. Hvad vilde Folk ikke ofte give for at kunne tilbagekal- de et Brev? Skriv især ikke, mens De er optændt af Harme, men lad Solen gå ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Hånd. Hvad enten De er vred eller ikke, brug da ikke ubeherskede Udtryk i en Skrivelse. De vil altid fortryde det. Læg Dem den latinske Regel på Sin- de: Forliter in re, svoviter in modo. Sky ikke den Ulejlighed, det kan være at erkyndige Dem om et Navns rette Stavemåde ved et Brevs Afsen- delse. Det kan være kedeligt at slå det op, men Folk kan ikke lide, at deres Navn staves forkert, og hvis De vil opnå noget gennem en skriftlig Hen- vendelse hos en Potentat, der hedder Hanssen med dobbelt s, må De være forberedt på en Skuffelse, hvis De i Brevet har stavet ham slet og ret Han- sen. Hvis De modtager et uartigt og ube- hersket Brev, undlad da helst at besva- re det. En Dame, der skriver til Fremmede, med Forventning om Svar, bør i sit Brev give til Kende, om hun er Frue eller Frøken. Som oftest findes denne Angivelse ikke i Breve fra fremmede Damer, hvilket forårsager Forlegenhed ved Besvarelsen. Hvis det ikke er Dem en Fornøjelse at skrive Breve, besvar da ethvert Brev hurtigt. Jo længere det varer, jo længere må også Brevet bli- ve. Lad Deres Underskrift altid være ty- delig og let læselig. At lægge sig en

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=