Emma Gad

lille vænnes til at tale et smukt og om- hyggeligt Sprog. Kælenavne Giv ikke Deres små Børn Kælenav- ne. Det er så godt som umuligt senere at frigøre sig for dem og det er en stor Ubehagelighed Livet igennem at gå rundt og hedde Bips, Misse, Tulle, Tut eller hvad man nu har hittet på, når hele Ens Ydre og Væsen er en fuld- kommen Kontrast dertil. Det kan lyde lidt højtideligt, når der siges: "Giv Viktoria en ren Ble på!" eller: "Aleks- ander har kastet sin Vælling op!" men for Barnets Fremtids Skyld bør man sætte det igennem. Det turde være et Fingerpeg i Retning af, at man helst bør afholde sig fra at give sine Børn altfor højtklingende og for poetiske Navne, som det nu er Skik. Man bør betænke, at Barnet ikke vedbliver at være en henrivende guldlokket Skab- ning, men med Tiden bliver til en vel- meriteret skaldet Grosserer eller en tri- velig gråhåret Tante. DET STØRRE BARN Når den Periode i Barnets Liv ind- træffer, hvor det uafladelig spørger, ofte på den tåbeligste Måde, må de Omværende ikke svare afvisende eller undlade at svare. Man må tænke på, at et Barn har alt at lære, og at fraregnet det at se og høre, er Spørgsmålet det eneste Middel, hvorved det kan forøge sin Viden. Giv Barnet en fornuftig Forklaring, der giver det en tydelig Forestilling om den Ting, det spørger om, og svar ikke adspredt. Fortæl Barnet en Mængde af, hvad det har at lære, på en Måde, der er af- passet efter dets Udviklingstrin. Fortæl det om Naturens Undere, om de gamle Folkeforestillinger, men især om de bibelske Tildragelser. Intet Æventyr kan være smukkere og mere fængslen- de for Barnesindet end f. Eks. For- tællingen om Paradisets Have, om