Emma Gad

ne? Ikke meget! Men at Forældre le- ver således, at det kan være et Eksem- pel for deres Børn, og at de Unge går ud fra Hjemmet uden nogensinde at have set noget indenfor dets Vægge, der var lavt eller råt, uhæderligt eller løgnagtigt, men kun hvad der var smukt og godt, det er vist, sammenlagt med en aldrig svigtende Kærlighed, den bedste og i Grunden eneste Op- dragelse, man kan give sine Børn. Resten kommer af sig selv ved at tale med dem, advare dem og råde dem med de Erfaringer, Livet har beri- get En med. Skønt - heller ikke det hjælper meget. De Unge vil ikke gen- nem Råd og Advarsler lære af de Æl- dres Erfaringer. De vil selv uddrage disse af Livet gennem egne Dumheder og Sorger. Men hvert ældre Slægtled forsøger jo alligevel at lette det næste Vejen gennem Livet. I ingen Henseende er der vist i Løbet af det sidste Århundrede sket en større Forandring end i Børnenes Stilling in- denfor Familien. I gamle Dage anvendtes der ikke alene større Streng- hed i Opdragelsen, men man gik under denne ud fra det Princip, at Børn skul- de holdes i Baggrunden, ikke ses for meget, ikke spørges, ikke spille nogen Rolle, før de blev voksne, hvorimod man nu er gået til det stik modsatte Synspunkt og lader Børnene være For- grundsfigurer på alle Områder, mens Forældrene kun er til for at tjene de kære Børns Behov. Hvilket af de to Principer der er det rigtige, det vil sige det heldigste for det kommende Slægtleds Udvikling, skal ikke bedømmes her. Det skal kun konstateres, at således er det, og at den Opdragelsens Ånd, der hersker nu, i hvert Fald har medført det Gode, at den har bragt en i gamle Dage ukendt kameratlig Tone ind mellem Forældre og Børn, både de opvoksende og de voksne, som har medført, at de nu kan tale sammen om mangt og meget, der