Emma Gad
Spøg med Elskværdighed og besvare den i hvert Fald med godt Humør. Husk, at den mest dræbende, kedeli- ge Person af alle er Alvorsapostlen, der bliver stødt, så snart man spøger med ham, og kalder enhver skæmte- fuld Udtryksmåde, ethvert muntert henkastet Indfald for Grin, fordi han ikke i Tide har lært at fægte med så lette Våben og derfor står magtesløs over for Viddets uventede Kårdestød. Lad en lys Tone være herskende i Deres Hjem - det råder en Husfrue for - og Deres Børn vil derigennem uden at vide, hvordan det går til, komme til at eje Spøgens Nådegave. Straf Slå aldrig større Børn, men straf dem på anden Vis. Prygl kan på ærekære opvoksende Børn virke som en sådan Forsmædelse, at den længe efter bliver siddende som en Brød i Hjertet, ja, det kan ske, at den aldrig glemmes. Giv aldrig Børn en Lussing eller et Puf i Hidsighed over en Bagatel, som f. Eks. når noget slås itu e. l. Slå fremfor alt ikke Børn, når Frem- mede er til Stede. Det glemmes van- skelig. Straf aldrig Andres Børn, når de er Gæster hos Dem. Lad Forældrene det vide, hvis noget graverende er sket. Så snart et Barn har tilstået sin Fejl og bedt om Tilgivelse, lad den da være glemt med det samme. Dovenskab Hvor føjelig De end er imod Deres Børn, og hvor lemfældig og kærlig Deres Opdragelse er, så er der et Punkt, hvor De aldrig bør vise Dem eftergivende og svag, og det er med Hensyn til Flid. Lad Børnene føle, at
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=