Eneboeren

46 Simon Jacobsen hans ture langs den jyske vestkyst fra Ska- gen til Ferring Strand ved Harboøre. Ind i mellem inviterede han nogle af sine ven- ner med fra Løkken, og de nød nogle gode frokoster. Til tider varede turene flere dage, og de overnattede undervejs. Det var ikke den store guldvarefabri- kant fra hovedstaden, der kom med an- dre vaner til det lille samfund. Hans som- mervilla stod også altid åben for de lokale beboere. Han elskede at skænke ud af sin store beholdning af vin, noget som med- førte, at ikke alle drog ædru derfra. Det var ikke blot vinen, han var gavmild med; der var ingen smalhals, hvor Harald Fischer færdedes. Han var rundhåndet, uanset på hvilken side af bækken han var, og det fortælles, at det ikke var så få tu- sinde kroner, han på den måde glædede andre med i de år, han boede i Furreby. At maleren Kinne, Chr. Valentinussen, blev kunstmaler, kunne han takke Harald Fischer for. Kinne var søn af fiskerskipper Peder Valentinussen og skulle gå i fade- rens fodspor. Fischer havde lagt mærke til drengens evner og sagde til hans far, at han skulle have en uddannelse, hvorefter han sørgede for, at Kinne kom i realskolen og derefter i malerlære. Kinne kunne så si- den glæde sig over at male et portræt af Harald Fischer i 1928, hvor han sad model i sit kære Strandbohus. Der er ingen tvivl om, at Harald Fischer var Løkkens store velgører. Han delte ud af de midler, han havde, både til privat- personer og til foreninger. Ligeledes in- volverede han sig i livet i Løkken på alle måder. Efter at han havde givet byen dets alderdomshjem, blev han i 1920 udnævnt til æresborger i Løkken. Fiskerne satte også så stor pris på hans støtte og indle- velse i deres arbejde, at han i 1923 blev æresmedlem af Løkken Fiskeriforening. Harald Fischer tilgodeså også Kjøben- havns Guldsmedelaug, hvor han var vice- oldermand i en årrække. Ved en testamen- tarisk gave blev man i stand til at erhverve nabogrunden til laugets ejendom, Guld- smedegården. Grunden blev udlagt til have, og derved sikredes en smuk udsigt mod Gentofte sø. Alderdomshjemmet Aldershvile Der er ingen tvivl om, at Harald Fischer med tiden kom til at føle sig meget knyttet til beboerne i Løkken og Furreby, og især de ældre havde han stor omsorg for. Pen- gene strømmede ind til ham gennem hans guldvarefabrik. Gullaschtidens nyrige Maleren Christian Valentinussens portræt af Harald Fi- scher fra 1928, der i dag hænger på plejehjemmet Havgår- den i Løkken (Privatfoto).

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=