Eneboeren

48 Simon Jacobsen varme hjerte, og vi vil nedbede Guds vel- signelse over huset. Thi uden ham arbej- der vi forgæves. De gamle, som kommer til at bo her, vil sikkert med taknemlighed erindre den mand, som har skænket hjem- met. Gud velsigne hjemmet og de gamle, som kommer til at bo der, og den mand, som har ladet det opføre.« Den fjerde sten lagdes af arkitekt Vejby- Christensen og femte sten af murermester Olesen. Indvielsen af Aldershvile Det var en festdag, og byen var flagsmyk- ket, da Aldershvile blev indviet den 22. juli 1920. Sognerådet og alle spidserne i Løkken, både mænd og kvinder, var mødt op sammen med mange af Furrebys og Løkkens borgere. Harald Fischer invite- rede de fremmødte til at overvære indvi- elsen i samlingsstuen, hvor han bød alle velkommen og udtalte bl.a.: »Opholdet her på vestkysten hører til mine bedste minder og lyseste minder; her har jeg truffet mennesker med et fast og ærligt hånd- tryk, mennesker, der er rede til at sætte deres eget liv ind på at bjærge andres, i det hele taget folk, der ikke kender frygt. Kun én gang har jeg hørt en mand udtale frygt, og det var frygten for alderdommen, og da fiskernes daglige ar- bejde ikke giver mere end til dagligt behov, har jeg ladet bygge dette alderdomshjem, som jeg herved beder sognerådet modtage som gave, og jeg vil ønske, at det med den algode Guds bi- stand må blive til velsignelse for mange«. Sognerådsformanden takkede for den storslåede gave og ønskede, at Harald Fi- scher gennem dem, som kom til at bebo huset, måtte få den varmeste tak. Tillige takkede han for den daglige godhed, Fi- scher viste mod egnens beboere. Deref- ter talte pastor Ewaldsen, lærer Sørensen, formanden for borgerforeningen Chr. We- stergaard og formanden for kvindesam- fundet Johanne Christiansen. Endelig talte oldermanden for Køben- havns Guldsmedelaug, som overbragte en hilsen fra kollegaerne: »Vi er stolte af, at Harald Fischer er udgået fra vor kreds, hvor han kaster glans over sin stand. I disse vanskelige tider havde vi ofte brug for hans gode indsigt og klare forstand, og det er ikke helt fri for, at vi var lidt jaloux på Løkken, der tog så meget af hans tid; men når vi først har været i hans gæstfrie hjem, Strandbohus, så forstår vi, og så tilgiver vi.« Amtmand Nørgaard havde sendt et telegram og lyk- ønskede, da han var forhindret i at deltage. Alderdomshjemmet havde plads til 18 be- boere og en bestyrerinde og var udstyret med de mest moderne bekvemmelighe- der: badeværelse, centralvarme, elektrisk lys og wc. Det har været en stor omvælt- ning for de første beboere at komme der, den slags luksus kendte man ikke, hvor de kom fra. Og så fik de serveret dejligt smørrebrød med kødpålæg hver dag; det var heller ikke en luksus, de var vant til. De gamle var glade for, at de ikke længer skulle på fattiggården i Skøttrup, men kunne bo på det nye alderdomhjem. Københavns Guldsmedelaug skænkede en smuk mindetav- le, som blev ophængt i samlingsstuen med denne indskrift: »Dette hus - Gud til ære og de gamle til ly - er bygget i årene 1919-20 og skænket af guldvarefabrikant HARALD FISCHER, København.« Mindetavlen hænger i dag på Havgården i Løkken. (Privatfoto)