Eneboeren

37 Eneboeren i Furreby og den rige guldvarefabrikant fra København Eneboeren Søttrups borgerlige navn var Niels Sørensen, født den 8. februar 1840 som søn af fæstehusmand SørenAndersen og Karen Marie Jensdatter. På husmands- stedet i Søttrup ved Ulstrup voksede han op sammen med sin otte år ældre bror, Jens Christian, og søsteren Ane Katrine, der var fire år ældre end ham. Folk i Fur- reby betragtede ham som udlænding, da han var født og opfostret i det fjerne Him- merland og derfor talte et underligt sprog, som lød højst grinagtigt i vendelboernes ører. Niels Søttrup var en mand med fantasi, og med den fornødne uddannelse kunne han utvivlsomt være blevet en kapacitet inden for et eller andet område. Men på den tid var vejen til uddannelse spærret for ham, så han blev brænderiarbejder - og origi- nal. Søttrup havde dog også været med til at bygge havne og moler samt anlægge jernbaner og fabrikker, inden han flyttede til Løkken som røgter hos Løkkens sidste brændevinsbrænder. Niels udfyldte sin plads godt; han var nemlig en stor dyre- ven, og hvor han end viste sig, løb hun- dene logrende efter ham. Han arbejdede også på brændevinsbrænderiet. Brændevinsbrænderiet i Furreby En af første egentlige industrivirksom- heder i Løkken var brændevinsbrænde- riet. Det blev kaldt Løkkenskjær efter den ejendom, på hvis jord det lå, i dag Furreby Kirkevej 20, tæt ved Dybbækken, der lø- ber ud i Furreby Bæk. Ejendommen var blevet udstykket i 1807-10 i forbindelse med udskiftningen af jorden i Furreby, som skudehandler Jens Christensen Jensen købte forud for, at han anlagde et dampbrænderi i 1845. Han gik dog fallit i 1850, og ejendom- men Løkkenskær med brænderiet solgtes ved auktion til Christian Berg, der solgte det videre til Søren Chr. Jensen i 1856. Han havde sin skudehandlergård i dét, der nu kaldes Jennys Hus. Eneboeren i Furreby og den rige guldvarefabrikant fra København Af Simon Jacobsen Søttrup med sin trofaste følgesvend gennem livet – hun- den (Privatfoto)

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=