Eneboeren

38 Simon Jacobsen Baggrunden for, at Løkken fik et brænde- vinsbrænderi, var formentlig dels at der i 1837 var blevet åbnet mulighed for etab- lering af brænderier på landet - før 1837 måtte man kun brænde brændevin i køb- stæderne - dels at A. F. Heidemanns Jern- støberi i Hjørring var begyndt at fremstille dampmaskiner til brændevinsbrænderier i 1845. Heidemann var oprindelig kommet til Løkken fra Norge i en lille båd for at skaffe korn og startede sin karriere med at etablere en smedje i Løkken, men flyttede hurtigt til Hjørring. Hovedbygningen i to etager var selve brænderiet, og dertil hørte der to andre bygninger. Derudover var der en lade og stald til over 100 fedekreaturer, som blev opfedet på mask fra brændevinsfremstil- lingen, samt et jordtilliggende på 30 tøn- der land. Den første bestyrer hed Thomas Jensen, og udover ham var der ansat fem mand, bl.a. Søttrup, en maltgører og en fyrbøder. Den brændevin, der blev produceret på Søren Chr. Jensens brænderi, var af en god kvalitet. I regnskaberne for Løkken Told- kammer figurerer der i 1855 en indtægt på 5700 rigsdaler fra afgifter på brænde- vin, så det var en vare, der blev omsat i betydelige mængder og sikkert også blev eksporteret til Norge. Efter Søren Chr. Jensens død i 1875 blev Løkkenskær i 1881 solgt til Jørgen Nielsen, der fjernede brænderibygningerne. Søttrup forlod ikke sognet på trods af, at han mistede sit arbejde, men blev en uundværlig altmuligmand for egnens beboere. Han var en dygtig brolægger og høstarbejder, og han fik utrolig meget ud af de gamle høstleer, som andre kasserede. Næsten ligegyldigt, hvad furrebybønder- ne skulle have lavet af arbejde, så sendte de bud efter ham. Derudover gik han på havet for at fiske og var jæger. Niels Søttrups håb i livet var, at hans store projekt med en vestkysthavn ved Kodals Rende blev til virkelighed. Han manglede blot en forbindelse til et kapi- talstærkt konsortium. Niels mente, at det kom nok, efterhånden som den velhaven- de verden valgte Løkken som sommerop- holdssted. Niels Søttrups hytte i Løkken Hjørring Amtstidende og Jyllands-Posten beskrev sommeren 1901 et besøg i en hytte i Løkken. Det har givetvis været Niels Søt- trups hus eller et tilsvarende. Huset var opført af ler og murbrokker i forbindelse med noget bindingsværk, faldefærdigt og skævt. Furreby Bæk med Furreby Mølle og bag ved møllen lå brændevinsbrænderiet (Foto: Historisk Arkiv Hjørring).