Eneboeren

39 Eneboeren i Furreby og den rige guldvarefabrikant fra København Tagskægget nåede ved siden næppe to fod, ca. 60 cm, fra jorden, og i gavlen var der hist og her indsat nogle småruder i ubestemmelige farvetoner. Indgangsdø- ren var ligeledes af et par fods højde. Be- boerne måtte, for at komme ind og ud af huset, krybe på alle fire, hvilket i regnvejr var yderligere vanskeligt ved, at der foran døren dannede sig en lille sø. Det indvendige af huset svarede til det udvendige. Der var ét beboelsesrum med en loftshøjde på omkring fem fod, ca. 1,5 meter. Møblering og indretning oversteg enhver forventning, hvad tarvelighed an- gik. Huset, matr. nr. 6, blev revet ned i 1904. Det lå på Carl Jensens vej mellem nr. 2 og købmandsgården Nørregade 9. Flyttede til Furreby Fælled ind i Marens ende Niels Søttrup flyttede fra Løkken til klit- ten i Furreby. Tidligere havde der boet en gammel, fattig kone i huset, som Niels flyttede ind i. Konen hed Maren; kommu- nen havde skaffet hende et hjem i en lille udbygning ved enden af et hus i Furreby; derfor kaldtes hun i folkemunde det ”Ma- ren Ende”. Da Maren døde, flyttede Niels Søttrup ind i hendes bolig. En faldefærdig rønne Niels Søttrup blev boende, da det øvrige hus, et husmandssted, blev revet ned. Det var sikkert lige så gammelt som trold- huset, der lå i nærheden, det var 300 år. »Maren Ende« var bygget af ubrændte sten, og på trods af det udholdt bygningen mange storme gennem tiden takket være Niels Søttrup, der bestandig stivede den af med vragtømmer og gamle riveskafter m.m. Inde i stuen stod der en højst mise- rabel seng, et umalet fyrretræsbord og en lignende stol. På en hylde stod der kruk- ker fyldt med hundefedt. Søttrup skød og flåede egnens dødsdømte hunde, og han kogte fedtet af dem og brugte det som smør. Uden for den faldefærdige rønne var der kirkegård for hunde og kirkegård for leer. De sidste blev gravet op, når Søttrup skulle på høstarbejde. Et større udvalg - op til 10-20 stykker - blev anbragt på en trille- bør, og med denne righoldige våbensam- ling holdt han sit indtog på høstmarken. Her svang han lystigt de skiftende leer, og når høsten var forbi, blev de gravet ned igen. De havde gavn af at hvile i jorden om vinteren, påstod han. Twat Jens - en anden af Furrebys originaler Søttrups hus lå på Twat Jens’ mark op mod klitten i nærheden af Bjergbakken. Twat Jens ejede et husmandssted, der lå ud mod Furreby Kirkevej, og hans mark strakte sig ud mod klitten. Hans navn kom fra Twat- huset ved Børglum Kloster, hvor han var født, et hus, der i modsætning til de andre huse lå nord-syd, på tværs = twat. Han var Eneboeren Niels Søttrup sidder her sammen med sin hund foran det faldefærdige hus (Privatfoto)