Worm angiver hornets vægt uden den runde skrueknop, som Den udvalgte Prins fik
tilføjet, til 3,1 kg; andre kilder siger 3,2 kg, hvad der kan være inklusive skruen.
Guldhornene vakte opsigt, og oldforskeren Ole Worm udgav allerede i 1641 en
afhandling om det lange horn:
De aureo cornu
,
hvor den ene af de to bevarede
tegninger af guldhornene findes.
Guldhornet blev også omtalt i det franske videnskabsakademis tidsskrift
Journal des
Savants
i 1678. Det korte horn blev beskrevet i 1734 af arkivaren Joachim Richard
Paulli. Det vejede 3,7 kg, selv om kun en del af hornet var bevaret. Paulli opgiver
hverken længde eller diameter på hornet.