Og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
I straalende Lue,
Paa Himlens Bue.
Ved lune Skov
Øxnene trække
Den tunge Plov,
Over sorten Dække.
Da standser Ploven,
Og en Gysen farer
Igiennem Skoven.