Ladepladsen

efter forskrifterne at strø limfarve ud over stranden, men dengang var der ingen, der prote- sterede. Brugen af limfarve er heldigvis slut, men traditionen med at deltage i sandkonkur- rencer er selvfølgelig ført videre til vores børn og børnebørn." Præmierne ser ud til at være forskellige fra år til. I 1934 arrangerede turistforeningen en bort- lodning for at skaffe penge til præmier. Hos isenkræmmer Oluf Møller k6bte foreningen en model af skibet "Monsunen". Det foretog netop da en jordomsejling, som Hakon Mielche i 1935 fortalte om i "Monsunens sidste Rejse". Bortlod- ningen gav et overskud på 40 kr. Senere søgte foreningen at skaffe præmier hos private. Af en plakat fra 1937 fremgår det, at Aalborg Stiftstidende har været præmiesponsor. Det har den sikkert gjort flere år, for på general- forsamlingen 1942 takkede formanden avisen for støtte til sandkonkurrencerne. I 1959 sagde Turistforeningens formand Th. Skov Jensen i sin beretning til generalforsam- lingen: "Sandarbejderne på stranden er stadig afholdt og samler megen interesse både hos børn og voksne, selv om de koster mange penge, da vi nu udleverer mange præmier til de bedste sandar- bejder." I 1960 nedsatte bestyrelsen et særligt udvalg, der skulle stå for sandkonkurrencerne. Det be- stod af boghandler Aage Grønborg og herreekvi- peringshandler N. Fladeland Iversen, og de fun- gerede også som dommere. To år senere blev ud- valget suppleret med installatør M. Skadelund og turistchefen. De følgende år skete der flere udskiftninger. I 1976 blev der ikke nedsat noget udvalg til at stå for sandkonkurrencerne. På det tidspunkt var Grønborg blevet afløst af postmester Evald Hansen som formand for Turistforeningen, og det blev ham, der de næste mange år havde an- svaret for konkurrencerne. Uddrag fra Evald Hansens forteelling til "Kunst- værker i sandet", hvor han fortæller om de 15 år, hvor han var dommer: "De første år var jeg sand-kunstværksdommer sammen med Grønborg og Vagn Pedersen. Sene- re stod jeg selv for arrangementet og havde skif- tende meddommere. Der var som regel et halvt hundrede deltagere, både børn fra Løkken og turister, bl.a. fra Tysk- land og Sverige. Vi delte børnene op i grupper. så der var præmier til de små, det vil sige dem under otte-ti år, og praemier til de store. Der var naturligvis mange slotte og borge mel- lem skulpturerne, men jeg husker også, at der engang vår en skildpadde med fire-fem unger. Der blev vist megen fantasi, hvor børnene brug- te både tørt sand og vådt sand, tang og søgræs og naturligvis mange strandskaller. Engang fik vi alle sammen en god oplevelse ved, at fiernsynet dukkede uanmeldt op på stranden og lavede en optagelse både fra arbejdet på stranden og uddelingen af præmier ved isboden nede på stranden. Men den st6rste oplevelse for os dommere var at gå og snakke med de børn, der deltog i konkurrencen". Sandkonkurrencerne er stadig en tilbageven- dende ugentlig begivenhed hver onsdag i som- mersæsonen. Konkurrenceelementet er nu ned- toner, men arbejderne bliver stadig bedømt af dommere, og der bliver uddelt præmier og is til deltagerne. å( Slotte og borge har e.ltid uæret populære emner. ..4 i",,*',. t;. & *' t( /' L: Stor isuaffel i sond. 25