Ladepladsen

Lystfiskeri fra molen og stranden Af Leif Frøstrup Vi drenge fra Løkken var meget ved stranden og molen. hvorfra vi fiskede, når vejret og chancer- ne for bid var der. Det var dog mest fra molen, fi- skeriet foregik. Hvis ikke der var bid, havde vi vores lommeknive, en "løwenmesser". Så sad vi og skar vores navne i molens tr:eværk. Ud over navne blev der skåret masser af skibe, ankre og hjerter med pile igennem. Ikke fordi vi ttenkte over det med pilen, men vi havde set det som en tatovering pa en fiskers a rm. Lommekniven var vi næsten født med, og kun en Loewen Messer var god nok til os fiskeknæg- te. Det var tysk kvalitet fra Solingen. Når vi fiskede. skulle der bruges agn, det var muslinger, altså "skøI." som var lige ved hånden, bare man kunne komme ned og få fat i dem på molespunsen nede i vandet. Vi lånte somme ti- der en bådshage fra en af bådene til at rage dem løs med. Kunne det ikke lade sig gøre, måtte den letteste og gerne den længste af drengene lade sig hejse ud over molekanten og så langt ned mod vandet. som det var muligt. De andre holdt ham i benene og bukselinningen for at få ham halet op igen. når han havde fået nogle "skøI" fri fra molen. Det lykkedes hver gang. Ingen faldt i vandet og heller ingen blev for våde, heldigvis, J.:.--i,,,,j -.-. -- - " for det var så som så med. hvem det var der kun- ne svømme. Først på sommeren blev der fisket efter små hvillinger, sej, ålekvabber og ulke. Ulkene havde vi et specielt ritual med. Når først de var taget af krogen, spiddede vi dem med lommekniven gennem hovedet og ind i treeværket på molen, så kunne de hænge der og tørre. Når turisterne så det, spurgte de ofte om, hvad det var for en fisk, og hvorfor vi gjorde det. Vi svarede, det samme hver gang: "De kaldes "Tjøbenhavnere", og de er så grimme". Hen på sommeren var der altid masser af sild ved molen, og med dem kom der makrel, heste- makrel og hornfisk. Det var et yndet fiskeri, for alle tre arter var meget aggressive fisk, der gav god modstand, når de skulle hales ind. Vi var slemt misundelige, når tyskerne kom med deres store fiskestager, hjul og fangstnet samt en værktøjskasse med alt muligt grej. Den ene- ste, der kunne hamle op med dem, var Bager Hansen, "Søborg", som var en meget ivrig lystfi- sker. Han syntes altid, vi stod i vejen for ham. Det gjorde vi nok også, men fangede de voksne mere end os knægte, niksen biksen. Vi kendte molen og havde vores navne skåret der. . "i-r[itr?i, Løhhen Mol.e. Drengene til oenstre fonger madding. 29