Ladepladsen

Det hvide slot på stranden Af Trine Frgstrup Mit navn er Trine og jeg er ældste barnebarn ef- ter Niels Frøstrup, som byggede et badehus til sin familie for langt over 50 år siden. Jeg er født i et lille hus lige bag klitterne, så en af de første lyde jeg h6rte efter min mors hjerteslag, var ly- den af et vinterbrusende Vesterhav. Vesterhavet og badehuset er mit helle, mit lyk- kelige sted. Man kan vel egentlig sige, at min historie sådan rigtig begyndte i badehuset - eller næsten - det var der, mine forældre delte nyheden med fami- lien om, at nu var der baby på vej - hvilket min tante og onkel istemte, for sådan var det også hos dem. Min første sommer foregik mestendels sovende i barnevognen i skyggen af badehuset ved siden af min, 25 dage yngre, frætter, til lyden af et sommerbrusende Vesterhav. Og lige siden har badehuset været mit Narnia, mit helle, mit sommereventyr, og der hvor jeg mødte min familie, mine sommervenner og lave- de gode minder. En badehusdag begyndte som regel altid med, at jeg klokken meget tidligt ville spørge min far, hvor varmt tror du det bliver i dag, hvor meget vind og hvor kommer den fra? Så skulle der hur- tigt spises morgenmad og pakkes køletaske. Badetøj og håndklæde tænker du nok? Men nej, det boede jo fast i badehuset, og skulle jeg bruge det til andet, så måtte jeg ned og hente det. Og så var det op på cyklen og af sted. Jeg måtte gerne gå alene i badehuset, men al- drig, aldrig bade uden voksne, så nogle formid- dage gik med at sidde i solen og læse min tantes romaner, som altid var i badehuset, og vente på at de voksne kom over bakken. Vores badehus er et familiehus, som min far og hans søskende arvede, da min farfar gik bort, så mange sommerdage har vi været mere end ti personer i og omkring huset, så der var altid no- gen at lege med, at bade med og bedst af alt at hygge med. Naturligvis var der også andre børn på stran- den, og det var nemt at finde sommervenner at lege og bade med. Specielt husker jeg to søstre, som jeg mpdt mange somre i træk og blev rigtig gode venner med. Mange dage cyklede jeg forbi deres sommerhus for at se, om de var kommet på ferie, og så pludselig en dag var gardinerne trukket fra, og mine venner var ankommet. 1, ! . .j i "i'l; ' .i I \ ,- ;< Fami.lien Frøstrup.