Ladepladsen

jævnt skraanende; der er ingen forræderiske Hu1- ler Da det er Damer, som bade i det nærmeste Bade- hus, standses vor Gang snart. Uagtet de badende har Badedragt paa, forbyder dog dansk Skik at gaa nærmete". En samtidig beskrivelse af Løkken giver et ind- tryk af, hvad det var for et miliø, der mØdte bade- gæsterne. Den 22. juli 1900 skrev Axel Thomsen i Illustreret Tidende: "I intet Fiskerleje ligger nemlig Hytterne mellem hinanden i saa malerisk Kaos, trodsende enhver Fordring til Orden og Skik. Kun en nogenlunde re- gelmæssig "Hovedgade" med Kirken, Skole, Læge- bolig, Posthus, Apotek og Købmand - resten er for- vildede Smøger og Stier i Bugter og Slyngninger mellem sære gamle Huse. Og dette bidrager yderli- gere til at forhøje det skær af Poesi, af skinnende Særpræg og fængende djærv Ejendommelighed, der hilser hver Fremmed i Møde ved det fgrste Bes6g. Midt i Byen - paa Torvet - ligger det hyggelige Ba- dehotel med sin skyggefulde Have - Lpkkens ene- ste. Efter to Minutters Gang herfra staar man ved den lille Glaspavillon og Læsestue øverst paa Top- pen af de høje Klitter, der skærmer den lavtliggen- de By mod det brølende Hav. Og herfra griber man da Stedets anden Ejendommelighed: den frie vide Udsigt over Byen mod alle Verdenshjørner og nede under sig, en Forstrand så hvid og bred med Frisk- hed, Havbrus og Bplgeskum, med Badevogne og Kurvestole, sommerglade lysklædte Feriegeester, og vel hundrede røde, blaa, gule og grønne Fisker- baade, der i Solen funkler op af det sølvhvide Sand. Da lærer man at kalde Løkken ikke alene ejendommelig, men også henrivende skøn." Det, der tiltrak badegæsterne, var dels den ideelle badestrand, dels det maleriske fiskerleje, samt det hyggelige badehotel. I 1905 blev der registreret over 160 badegæster i byen, og efterhånden var det ikke kun danskere, der kom til Løkken, der kom også udlændinge. I forbindelse med åbningen afjernbanen i 1913 kunne man i Aalborg Stiftstidende læse: "Badesæsonen i Løkken staar fremdeles på sit højeste. Den dejlige Strand ligger i en lun og glitrende Sol. Havet jager sine hvidbræmmende Bølger ud over det faste Sand, og med det inder- Iigste Velbehag fqlger Øjet. Kystens runde Lin- jer, der imod Nord afsluttes af Rubjerg Knudes dejlige Skrænter. Barbenede, hvidklædte Unger plasker i Strandkanten, mens underskønne un- ge Fruer promenerer deres let indhyllede Skik- kelser eller daser i Klynger mellem Marehal- mens Tuer. For Kontorernes og Forretningernes hvilesøgende Badegæster kan der overhovedet ikke tænkes lifli- gere eller spdere Idyl end at være et dovent Led i en saadan Kæde. Og der er over al Dejligheden et saadant jævnt og harmonisk, hyggeligt Præg, at man slaar det fast som en afgjort Sag efter det før- ste Besøg. Løkken skal være den næste Feries Maal. Her er dansk Form og dansk Farve, her er hjemlig Hygge og Fred, her er endnu det jomfrue- Iige Badested, hvor det sunde Familieliv og den uskyldige og skpnne Flirt fordriver Timerne og Dagene, og holder den store Verden med dens Fe- rielarm og kunstige "Varme" ude". På citatet kan man fornemme, at det ikke mere udelukkende er det meget velhavende borgerskab, men at det også er såkaldte almindelige menne- sker, der er begyndt at feriere i Løkken. Med jern- i§-1. I .l.i, t t Straruden ued Løkken metl hotellernes badehuse i en lang række. L I