Ladepladsen

Barndommens badehus Af Sisse Fisher "Hop ind piger, så vi kan komme af sted!" Min søster og jeg har lige fået fri fra skole. Mine forældres blå Volvo Amazon holder uden for gymnastiksalen, pakket og klar til en tur til stranden. Jeg elsker de dage, hvor solen står højt på himlen, og min mor og far spontant henter os. Jeg hopper ind på bagsædet ved siden af min søster og vores korthårede hønsehund Nitouche. Vi er ikke nået mange hundrede meter væk fra skolen i Tårs, før Kim Larsen lyder i højtalerne. "Kære Susan med de himmelblå, til lykke .-." Vi ruller vinduerne ned, så vores hår flagrer ud til alle sider. Min mor og far ryger på forsæderne, mens vi tøser tumler rundt på bagsædet uden sikkerhedsseler og skråler: Ah. Susan. med de himmelblå ... hvis jeg ku', så lovede jeg dig et langt og lykkeligt liv, men jeg kan ikke spå." Uden for triller sommerlandskabet forbi. Der er kun et par uger til, at vi har sommerferie, ogjeg gleeder mig allerede til alle de dage, hvor vi skal ud til vores hvide badehus på stranden i Løk- ken. Min mor har flere gange den seneste må- neds tid hentet mig og min søster efter skole sammen med sin veninde og hendes b6rn, men i dag har min far tidligere fri, så han er med. De cirka 25 kilometer fra Tårs til Lgkken går hurtigt. Vi synger Kim Larsen-sange uafbrudt, og min far har knap nok fået npglen ud af tæn dingen, før min søster og jeg er ude af bilen og klar til at klæde om i badehuset. Vi får hurtigt Iåst op og smidt vores tasker på de to bænke. Vandet lokker fra de tre store vinduer, der udgør hele den ene ende af huset, og vi er ikke Længe om at komme i badetøjet. "Vi ses," når vi lige at råbe til min mor og far, inden vi drøner ned til stranden. 'Jeg kommer," råber min far bag os. \ri har fået at vide, at vi kun må gå til navlen. Alligevel er min far altid i nærheden, når vi ba- der, for selv om både min søster og jeg tidligt har lært at svømme, er vi frygtløse og hopper på hovedet direkte ind i de allerstørste bølger. "Der ; '-..-.' , _""ra__, '::.-): 1';-::{ .'].'.. _ r.--i.- *:+ ery 1=- +- kommer en," råber jeg til min søster og kaster mig hovedkulds ind i en stor bølge, som bruser imod mig. Jo vildere bølger, jo bedre, og i dag er der godt gang i dem. "Og en til," skriger jeg af fuld hals, da jeg har fået hovedet op. Det hvrde skum bruser på toppene, og inden jeg igen for- svinder ind i en bølge, ser jeg ud af øjenkrogen min far og Nitouche på stranden. Da vi har plasket i bølgerne, så vores fingre er ved at gå i opløsning, går vi op og graver os ned i sandet. Min far og Nitouche står og kikker på os. "I er skpre," siger han og griner, inden han går tilbage til badehuset med hunden, som tro- ligt følger ham, både på stranden og når de sam- men er på jagt. Stranden er bilfri, så vi kan løbe og Iege over det hele. Vi bygger store sandslotte. spiller bold, graver os ned i sandet og løber i pendulfart mellem havet og badehuset. "Bliver I ikke lige og får lidt at spise?" siger mor, da vi kommer op til badehuset. Hun roder i den gamle køletaske, der altid er fyldt med røde so- davand og røde pølser. "Trænger I ikke ogsa til noget åt drikke?" Vi nikker, alt for forpustede til at sige noget efter spurteturen. Hun tager to glas fra hylden over de to kogeplader i det lille- bitte køkkenområde i badehuset. "Værsgo." siger hun og åbner to sodavand. "Tak," svarer jeg og hælder op i glasset. 'Jeg er faktisk ret tprstig." Jeg tager en ordentlig slurk af den røde soda- vand. Den knaser i tænderne, selv om mor lige har tørret glassene af for sand, der let kommer ind i badehuset. "Nå, lad os gå udenfor. Far har tændt grillen, sa I kan lå et par pølser.'siger min mor. og min sø- ster og jeg fplger med hende. Det blæser kraf tigt, og min far må holde i den lille grill, så den ikke flyver af sted med pølserne. Selv om vi ikke sidder på stranden, knaser pølserne af sand, og vi må børste dem af, hver gang vi skal til at ta- ge en bid. "Det varer ikke så længe, inden solen går ned, så vi må springe isene over! men vi kan lige na Iidt gemmeleg", siger min mor og kikker på os. "Ja, kom, vi gemmer os i klitterne," udbryder min søster og jeg i kor. Jeg ærgrer mig lidt over, at vi ikke kan nå at gå op i byen og få is, men trpster mig med tanken om, at der er chokolade- kiks i køletasken. Dem skal vi spise til solned- gangen. Det er sjældent. vi springer isene over. Om det er mandag, tirsdag eller onsdag, så får jeg fire kugler chokoladeis ved ishuset. Lige som min far. Kun min mor og søster eksperimente- rer, prøver nye smage og blander isen med både guf og syltetøj. Jeg gemmer mig bag marehal- men og ligger og kigger på min mor. Det er --i"€{i 40