Ladepladsen

skønt, at mor og far ofte leger med.'Jeg kan se dig, du er fundet," råber mor i det fjerne, og jeg lister frem. Inden vi kører hjem, sidder vi og ser solnedgan- gen i badehuset. Kedlen hyler, og mor og far drikker kaffe, mens vi spiser chokoladekiks ad libitum. Solen går ned i vandet lige uden for vin- duerne, og vi sidder bænket om det lille bord og følger med. Da farverne på himlen forvandler sig til nuancerne fra en kreativ malers palet, be- gynder min far at pakke bilen. Min søster og jeg kan næsten ikke hænge sammen af træthed, men det lykkes os at kravle hen til bilen og ind på bagsædet, hvor min mor putter os med nogle tæpper. Medens vi lægger havet bag os, falder jeg i s6vn til indre billeder af sol, sand og strand, og jeg vågner først, da jeg ligger i min seng på mit værelse og smiler lor mig selv. Der er ikke noget bedre, end når far b:erer mig ind, næsten uden at jeg vågner. Med stranddagen i kroppen er jeg hurtigt tilbage i drømmeland. ... \-i gar en del i bven i Løkken om sommeren i slutningen af 1990'erne, min veninde og jeg. Selv om man ikke må overnatte i badehusene på stranden, bruger vi alligevel vores, når vi efter en bytur er for trætte til at tage hjem, og ikke har nogen til at køre os. Fnisende går vi gennem byens gader ud til stranden og smider os på gul- vet, og når jeg vågner til havets bølgebrus, skyl- der minderne ind over mig i takt med bglgerne. Hvor har vi tilbragt mange timer på de otte kva- dratmeter. Min søster er flyttet hjemmefra, jeg er ved det, og det bliver ikke til så mange bade- husture Iængere. Jeg ved, at barndomsminderne altid vil veere der, Iige som Yesterhavet, men no- get vil forandre sig. Heldigvis har mine forældre det som jeg. De har haft badehuset i næsten 20 år og niænner ikke at skille sig af med det. En dag får de en id6. De vil rykke huset hjem på de- res landsted. Og sådan ender det. En dag bliver det hvide badehus transporteret op på bakketop- pen med den skønneste udsigt ud over en sø på mine forældres grund. Det Iigger nu kun 500 meter fra deres hus, og med flytningen indfører vi en ny tradition. Når jeg er på bes6g, drikker vi kaffe og spiser chokoladekiks, og lige som ude ved havet jagter vi solnedgange. For vi er enige om, at der er noget magisk over det tidspunkt, hvor dagen lukker. Derfor er det som oftest på det tidspunkt, vi er at Iinde i badehuset, der nu er blevet til bakketophuset. Det eneste, der for alvor forandrer sig i årene, der følger, er farven på huset. Mine forældre maler det rødt. Men el- lers er der stadig masser af vesterhavsliv i og omkring det: Nærvzer, tid, hygge og ro. Og snart bliver.jeg selv husejer. Teksten er brogt i bogen Vesterhauet fra 2017 og er uenLigst stiLlet til rddighed uf Forlaget Lind- hard & Ringhof og Sisse Fisher. .!l .r".t;-:It. V -+ .5#;i' PI *rffi$t- 3 #ie - _ _.i- 41