Ladepladsen

Fru Andersen, ejer af badehotellet Kallehave- gård, satte i 1934 skelpæle op på stranden syd for Løkken og ønskede at opkræve parkeringsaf- gift for biler og afgift for badehuse på sit strand- areal. Hun hævdede, at Kallehavegård havde købt stranden og klitten af Vrensted-Thise Sog- neråd. Hun fik tilkendt ejendomsretten til stran- den, men det fik ikke større praktisk betydning. Mens sagen stod på, vedtog Rigsdagen i 1935 lo- ven om fredning af den jyske vestkyst. Det be- tød, at det var Klitvæsenet, der skulle meddele samtykke til bebyggelse i klitten og opstilling af badehuse. Første gang, Løkkens badehuse blev kaldt "Den hvide by", var i Vendsyssel Tidende den 14. okto- ber 1935. Da var der 252 badehuse på stranden. På grund af den nye strandfredningslov var det ikke længere tilladt at overnatte i husene. I 1936 steg antallet af huse til 280. Fra 1937 skulle badehusene alle være hvidmale- de og nu stå ordnet i rækker. Afgiften for huse i første række syd for molen var tre kr. - og to kr. for de øvrige huse. Under krigen var der betydeligt færre badehuse på stranden. I 1945 var der kun opstillet 82 hu- se. Det skyldtes til dels, at der var opsat spær- ringer ved vejene til stranden. De huse, som kom frem til stranden, måtte adskilles under transporten for at komme forbi afspærringen. Sidst på sommeren fik ejerne besked om at flyt- te deres huse, da landminer skulle sprænges. I foråret 1946 blev der igangsat en stor produk- tion af badehuse, da der kun var få. som overle- vede krigen. Tyskerne havde gravet badehusene ned i jorden og brugt dem som ammunitionssku- re, så mange var ødelagt, da befrielsen kom. Badehotellernes badevogne forsvandt i 1950'er- ne. Badehuset var ikke længere de rige badegæ- sters omklædningssted, men rammen om folks strandliv. Man hyggede sig både i og omkring sit badehus. Mange landbofamilier fra de omkringliggende Iandsbyer og folk fra Brønderslev, Hjørring og Aalborg fik eget badehus og kunne nyde det frie liv ved havet. Om eftermiddagen tog landboko- nen og børnene til stranden, hvor man badede og børnene legede i sandet. De havde medbragt eftermiddagskaffe og aftensmad. Gårdejeren og karlene kom så til aften og spiste aftensmad ef- ter en dukkert i Vesterhavet. Aftenen blev ofte også tilbragt på stranden eller i badehuset. I 1950'erne kunne nogle af badehusejerne ikke nøjes med 6t badehus. De byggede fire-fem huse, som de satte op på stranden og lejede ud til ba- degæster. Faktisk var det almindeligt gennem en årrække at leje sit badehus ud til badegæster gennem Løkken Turistbureau i den periode, man ikke selv brugte det. Der kom flere og flere badehuse på stranden, og i løbet af 1960'erne var der flere end de 300, an- tallet toppede med i 1930'erne. I 1972 var antal- let oppe på 400. Der har været blæst om badehusene mange gan- ge; ikke blot vestenvinden har generet, men og- så myndighederne, som på et tidspunkt ønskede alle badehuse fiernet fra strandene langs Vester- *--^:..ati;.r ' ,;.'::.- Løhhen Badelrctels bodeuogne pd Løhheru Strand, ca. 1905. Badeuogn nr. 2 er forsynet med et styrtebadsanlizg. Vandet hotn lra tønd.en pd toget. 8