Løkken Brugsforening 100 år

Løkken i 1920’erne Da Løkken fik sin brugs Annonce for Løkken Brugsforening i Fyns Venstreblad 21. januar 1920 Det vedtoges at anskaffe en Paalægsmaskine til Forretningen. Der foretoges en Del Nedsættelser af Petro- leum og Olje til Fiskeribrug, som indtil videre forhandles uden Overskud. (Forhandlingsprotokollen 30. juli 1919) Det vetoges at bytte Kaffemaskinen bort med en ny fra Kaffemøllefabrikken ”Ideal”, Skive. Byttesummen er 475 Kr. (Forhandlingsprotokollen 27. okt. 1919) Det overdroges til Peter Madsen og Formanden at drage Omsorg for at faa Taget tættet og Brugsforeningens Bygning kalket. (Forhandlingspotokollen 7. juni 1920) Det bestemtes at bytte Butikskakkelovnen bort for en brugt Tørveovn. (Forhandlingsprotokollen 4. okt.1920) Da Løkken Brugsforening blev stiftet i 1919, var den tidlig- ere skudehandlerby først og fremmest et fiskersamfund. Omkring år 1900 var det den tredjestørste fiskeplads langs vestkysten. Dernæst var det en stationsby; jernbanen fra Hjør- ring til Åbybro blev indviet i 1913 og fik stor betydning for byen. Peter Brix oprettede den første busrute mellem Løkken og Aal- borg i 1922. Dampskibet ”Paris” strandede ved Løkken i 1920, hvor 11 mand blev bjærget. Der blev etableret et elektric- itetsværk i 1912, så byen blev oplyst ved el både på gaderne og i husene. Rindende vand fik løkkenboerne fire år efter, da vandtårnet blev bygget. Den aktive borger- forening var årsag til, at gaderne i Løkken fik navne i 1921. Der var da et stort udvalg af bu- tikker samt posthus, telegrafstation og realskole. Byen fik ny folkeskole i 1923 og sit første bibliotek i 1926. Byen havde et borgerskab af han- delsfolk og håndværkere med en fremtrædende handels- stand. Badegæsternes antal voksede, de første sommervillaer blev bygget i klitterne, og bade- husenes antal på stranden forøgedes. Guldvarefabrikant Harald Fischer skænkede Løk- ken et alderdomshjem i 1920, og den kendte forfatter Thomas Olesen Løkken udgav sin første bog samme år. Dansk Kvindesa- mfund havde en aktiv afdeling, og der var en yderst aktiv af- holdsforening. Der var to kirker i byen, en metodistkirke og en folkekirke, samt et missionshus, og Morris Johnsons vækkelse var afløst af pinsevækkelsen, som tre norske evangelister bragte til Løkken 1920, da de landede i en fisker- båd. Søndergade i Løkken, ca. 1920, set fra syd. Den høje hvide bygning nr. 2 fra højre er den nye brugsforening. I årene efter 1900 skete der store forandringer for fiskerne i Løkken. Mest lagde man nok mærke til, at de gamle sejlbåde og robåde blev udskiftet med motorbåde. De to første kom i 1905, og flere fulgte i det næste årti. Det var nok en bekostelig affære, som kun blev fremmet gennem en fælles indsats. I 1905 oprettede fiskeriforenin- gen således et assurancesel- skab for motorbåde og i 1911 en lånekasse. Det var også på den tid, ønsket om en læmole kom frem. Der var blandt fiskerne en stærkt in- teresse for andelsbevægelsen, som med sine mejerier og slagterier havde givet landbru- get store gevinster. Den mest aktive fortaler for andelssagen var fisker og redningsmand Lars Sørensen, der i 1916 stod i spidsen for oprettelse af an- delsselskabet Nordsøen, der skulle forestå salget af fisk og tage kampen op med de private fiskeopkøbere og -eksportører. Han talte længe for døve ører om, at fiskerne skulle oprette en brugsforening, der blandt an- det kunne stå for fælles indkøb af petroleum til bådene, tjære og redskaber – og naturligvis daglige fornødenheder. Fiskerne tog initiativet På fiskeriforeningens gener- alforsamling den 13. marts 1919 nedsatte forsamlingen et udvalg, der skulle forberede stiftelse af en brugsforening i Løkken. Medlem af udvalget blev Lars Sørensen, og det kom ikke til at ligge på den lade side, for allerede den 26. april blev der holdt en stiftende general- forsamling, hvor de vedtægter, som udvalget havde sat sam- men, blev godkendt og en bestyrelse valgt. Desuden gav generalforsamlingen den nye bestyrelse bemyndigelse til at købe en ejendom af hotelejer V. Bast. Den havde udvalget på hånden, og man kan godt forestille sig, at det også havde forhandlet med sparekassen om et lån til køb og ombygning. Vi ved ikke, hvor mange der del- tog i selve den stiftende gener- alforsamling, men protokollen oplyser, at den nye forening ha- vde 92 medlemmer, der havde skrevet sig på fremlagte lister. Også det havde udvalget fået tid til. Tallet dækker sandsyn- ligvis over husstande, så den nye brugs fik en betydelig tilslut- ning i byen allerede fra start- en... Sammensætningen af bestyr- elsen afspejler nok den per- sonkreds, der stod bag brugsen og blev medlemmer af den. For- mand blev kreaturhandler Kris- tian Hansen, og det er naturligt at forestille sig, at han også repræsenterede de landboer, som ville handle i brugsen. Han fik i øvrigt løn for arbejdet, 2 kr. pr. medlem. Som kasserer og regnskabsfører valgtes kon- duktør Kjølholm, og dermed blev også den nye banes folk repræsenteret. Han fik 500 kr. årligt i løn, men måtte stille en kaution på 2.000 kr. Efter to år bad han sig fritaget for hvervet, og i stedet valgtes ce- mentstøber Christian Vandkrog, der blev på posten til sin død i 1960. Seks medlemmer af be- styrelsen var fiskere, deriblandt Lars Sørensen. Bestyrelsen i arbejde Den nye bestyrelsen handlede hurtigt og udnyttede det forar- bejde, som udvalget havde udført. Allerede dagen efter generalforsamlingen blev huset købt for 14.000 kr. Det havde tidligere været pakhus for to af byens skudehandlere og blev nu brugt som købmandshandel. Overtagelse skulle ske 31.maj, og købmanden skulle være ude 15. juni. Brugsen købte resten af hans varelager. Bestyrelsen optog et lån på 4.500 kr. i sparekassen, og der blev fore- taget en ombygning til knap 10.000 kr. Ombygningen tog lidt længere tid end forventet, så butikken kom, først i gang i løbet af sommeren Annonce i Samvirke 1928 Redaktion: Simon Jacobsen, Søren Jensen, Helle Bæk Nielsen, Kirsten Hyldgaard Olsen og Peter Ussing Sidehoved: Emil Ussing