Sejle op ad åen

Odense Åfart Adgang til skoven var meget besværlig i begyndelsen. Det var svært at komme dertil med hestevogn og de fleste gik. Derfor blev dampbådene på åen hurtigt et populært transportmiddel efter de begyndte i 1882, men både sporvogn og jernbanen blev også brugt af mange, så der var mange muligheder. Først var det dampskibe man brugte - senere var det motorskibe - og det er det fortsat i dag. På en enkelt sommer kunne bådene fragte imellem 80.000 og 120.000 besøgende frem og tilbage. Dette kan holdes op mod jernbanens skovtursrejsende i 1898-99 på 33.260 personer (i løbet af de 23 dansedage, hvilket udgjorde 60% af årets trafik for banen). Bådene udgik - som de også gør i dag - fra slusen ved Munke mose. Det var her, at H.C. Andersen som dreng - mange år forinden - lå og kiggede ned i det skummende vand.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODc=