Spor i natten

12 SANDHEDEN OM OS Kærlighedens saftige stængel slynger sig frodigt omkring dit fastfrosne legemes livssky og skingert kølige blufærdighed. Den melodi du synger så disharmonisk og sært hvisler forbi mine ører og drager mig mod dit ørkenlands salte bredder. Ømheden forener de skarpe kanter og smerten forbliver i hver af os som en blødende jubel der forkaster det liv vi frembragte trods alt. Brudt af havoverfladens blinkende skær dansende finde jeg i dybet dit ansigt begravet i bølgernes krystalliske mosaik bevæger du dig så forstemt og trodsigt forrevet i metalliske konturer der frastøder hinanden i lysglimt.