Spor i natten

54 SELVFØLGEN Menneske i vinden følger skyerne venter til jorden atter hælder sin runde kind mod solen og varmen atter rammer dit ansigt. Ventetiden er ovre. Gensynet en selvfølge. Tidevandet bærer du på dine skuldre på dit hoved i en urimelig tung balance med knejset nakke for at undgå at falde og tabe den dyrebare, den livsvigtige last inden du når dit mål hvor de andre venter. Barnet den unge faren og moren som sender en ny bærer afsted.