Troldfolket i Furreny

11 Det var i Løkkens lægehus, Søndergade 3, til venstre i billedet, at læge Ludvig Weywadt holdt et gilde omkring år 1900, hvor tolder C. E. Scheel Gerhardt deltog Da tolderen foretog sin tur til Furreby, var Karen Kirstine død, og de to tilbageværende troldfolk var nu blevet så sære, at de holdt deres dyr indespærrede om dagen. De kom kun ud om natten, hvor også alt markarbejde blev foretaget, idet de mente, at hverken dyr eller jord da var så udsatte for trolddomskunster. I et ugebladsudklip fra den tid gives følgende malende og nøjagtige skildring af tolderens besøg i troldhuset: "Ensom og forladt lå huset med hældende vægge og mosklædt gammelt stråtag, på enkelte steder stivet af med lægter, beklinet og bespigret på alle hjørner og kanter med vinduer og døre lukket og låst - uden tegn på liv - øde og dødt. Pludselig blev stilheden afbrudt af et kobrøl, der kom henne fra den ene gavl, og resolut åbnede tolderen den lille todelte dør, der var anbragt dér. En tung og stinkende luft slog ham i møde fra det mørke rum. Oppe i en af båsene, ved siden af den hvidbrogede ko, stod en mandsperson og stirrede på ham med vidtåbne, forskræmte øjne. - Er Deres ko syg? spurgte tolderen med sin mest indsmigrende stemme. - Nej, her er ingen syge. Hvad vil De? - Jeg er den nye toldkontrollør. Jeg vil op og se til Dem og tale lidt med Dem. Hvad er der i vejen med koen? Intet svar. - Sig mig det kun, jeg vil Dem intet ondt og forstår mig lidt på dyrlægekunsten, har været dyrlæge i mine unge dage. Her løj han groft, men hensigten helliger midlet.