Troldfolket i Furreny

12 Manden mumlede noget om, at koen ingen mælk ville give. Så entrede tolderen stalden, hvad der på en sørgelig måde gik ud over hans hvide lærredsstøvler, og anbragte med et lunt smil sin pegefinger i siden af koen, idet han prikkede hist og her til stor forundring for dyret, der ikke syntes vant til sådan en behandling og af den grund kastede nogle sære, bebrejdende blikke til "dyrlægen". Løkken Strandkontrollantbygning i Løkken år 1906, der også fungerede som embedsbolig for strandkontrollant C. E. Scheel Gerhardt, der betalte 50 kr. i årlig leje. Ejendommen blev bygget som toldkammer; dette blev nedlagt i 1894. - Ja, min gode mand, koen fejler intet, den skal blot ud i luften. De må ikke have den stående herinde om dagen - det er det, der er i vejen. Atter mumlede manden nogle ord, hvoraf tolderen kun opfattede et: troldene. Men nu gjaldt det at komme ind i selve huset, og for at opnå dette bad tolderen om at se mælken, selv om der var nok så lidt. Noget måtte der jo være, så fed og godt i stand som koen var, mente han. Langt om længe fik han manden ud af stalden og hen til indgangsdøren, men her syntes alle gode ord og overtalelser spildte. Han var lige ved at opgive sagen og vende om, da døren langsomt blev listet på klem, og et gammelt, furet kællingeansigt stirrede ham i møde. Så sludrede han løs med kvindfolket, og halvt med magt, halvt med gode ord, lykkedes det ham at komme ind i stuen, og med et sejrsikkert smil anbragte han sig på den skrøbelige bænk, der stod, ved den ene side. Mælken kom på bordet i et snavset, skåret krus, og snart gik samtalen helt livligt. Manden tøede op og fortalte om de slemme trolde, mens konen stadig holdt sig tilbage, trykket ind i en krog, mumlende hen for sig, idet hun ængsteligt og dog lidt nysgerrigt kikkede hen på den fremmede mand.