Troldfolket i Furreny

14 Løkken Marked, hvor Pier engang opholdt sig i et af teltene sammen med nogle andre mænd. Så gik rygtet straks, at der var en trold, der var kommet til marked Strandfoged Anton Steensens datter Dagmar og nogle af hendes søskende gik ind til Juliane Marie, da hun boede alene i det gamle faldefærdige hus. De spurgte på skrømt om den bedste vej til stranden i håb om at få en portion tykmælk med sukker eller sirup på. Juliane Marie flyttede i april 1907 til et hus ved Hjørring-Løkken landevejen; huset findes ikke mere, men et nyt er bygget på grunden, nu Løkkensvej 934. Dér boede hun hos en slægtning, Thomas Maej (mand), Thomas Nielsen, som sandsynligvis var søn af hendes lillesøster Kirstine. Strandfoged Anthon Steensen købte ejendommen, hovedlodden og to sandskærslodder matrikelnummer 33 a og 17 a, for 2.000 kr. den. 1. maj 1907. I skødet der blev tinglyst den 30. juni 1908 står der: "Samt Laden med ranener(høloftet) over Kostalden, og endvidere medfølger Taget paa en Tredjedel af Vaaningshuset (beboelseshuset) fra østre Ende og Rensemaskinen." Juliane Marie døde højt oppe i årene i 1921. Hun lignede grangiveligt en heks - end ikke de rindende øjne og den behårede vorte på næsen manglede. I modsætning til sine søskende skildres hun som ondskabsfuld, men måske havde hun også grund til at være det. I hvert tilfælde holdt hendes søskende hende indespærret om dagen i flere år. Kun om natten fik hun lov til at komme ud i luften og så, når hun skulle på sine årlige københavnerture. Når folk, der var sent ude om aftenen, mødte hende snigende om i klitten, flygtede hun. Om det var, fordi hun var ondskabsfuld eller særlig plaget af trolddom, fortælles der ikke noget om. Furreby-folkene accepterede denne skyhed og konstaterede kun kendsgerningerne. Pier havde sagt, at folk var så onde ved hende. Derfor måtte hun holde sig for sig selv.