Peter Ussig: Løkken efter 1678

Forord Da Løkken i 1978 fejrede 300-året for de første indbyggere på Furreby Lgkke, udkom "Løkken 300 år" på initiativ af foreninger i byen. Bogen har længe været udsolgt og en aflpser 6nsket. Da nu museet i Johanne Grønbechs hus har eksisteret i25 år, har museumsforeningen taget initiativ ti1 en ny Løkkenbog. Det er ikke blevet et genoptryk af"Løkken 300 år", for i de mellemliggen- de år er der skrevet mere om Løkken end nogensinde tidligere. Ikke mindst har museumsforeningens årsskrift "Ladepladsen" bi- draget til, at vigtige emner i byens historie er beskrevet. Hertil kommer Løkken Billedsamlings monografrer om Løkkenkunstnere og jubilæumsskrifter fra brugsforeningen, sparekassen og kirken. I de senere år har opmærksonheden især været rettet mod byens bebyggelseshistorie med artikler i forskellige tidsskrifter og år- bøger. Der er i den mellemliggende tid kommet megen ny viden orn Løkken, ikke mindst med det store Kattegat-Skagerrak projekt i 1980'erne og PouI Holms doktorafhandling "Kystfolk". Turist- undersøgelser har bidraget til at kortlægge turismens udvikling og betydning for byen. Centralt i arbejdet med at beskrive byens historie står det lokalhi- storiske arkiv, der både med sin samling af billeder og sine skrift- lige kiider er en forudsætning for at kunne skrive en ny L6kken- historie. "Løkken 300 år" havde som undertitel "Kapitler om en by" for der- med at antyde en manglende sammenhæng og det faktum, at det ikke var den endelige Løkkenhistorie. Det er den foreliggende bog heller ikke. Den er kun en statusbeskrivelse, et forsøg på at for- tæIle, hvor vi står i dag med hensyn til viden om byens udvikling. Som sådan har den en værdi ved at bringe orden og sammenhæng i den viden, der har samlet sig gennem årene, og fremsætte nogle hypoteser om kræfterne bag udviklingen. Men nogen selvstændig forskning i byens historie er den således ikke udtryk for. Bogens f6rste kapitler beskriver byens udvikling fra de første huse i 1678 frem til skudehandelens ophør o. 1900. Denne fremstilling bygger i vid udstrækning på Kattegat-Skagerrak-projektet, og dei er lagt vægt på at fortælle om de kræfter, der har fremkaldt udvik- lingen, det vil sige geografrske, økonomiske og politiske forudsæt-