* *
*
Hvor er min Sjæl og min Tanke saa ufrugtbar, og dog idelig piint af
indholdsløse vellystige og qvalfulde Veer! Skal da Aandens
Tungebaand aldrig løsnes paa mig, skal jeg altid lalle? Det, jeg
behøver, er en Stemme gjennemtrængende som et Lynceus-Blik,
forfærdende som Giganternes Suk, udholdende som en Naturlyd,
spottende som et riimfrostigt Vindpust, ondskabsfuldt som Echos
hjerteløse Haanen, af Omfang fra den dybeste Bas til de mest
smeltende Brysttoner, modeleret fra en hellig-sagte Hvidsken til
Raseriets Energi. Det er det jeg behøver for at faae Luft, for at faae
udtalt, hvad der ligger mig paa Sinde, for at faae baade Vredens og
Sympathiens Indvolde rystede. – Men min Stemme er kun hæs som et
Maageskrig, eller hendøende som Velsignelsen paa den Stummes
Læber.
1...,43,44,45,46,47,48,49,50,51,52 54,55,56,57,58,59,60,61,62,63,...110