Lidenskab. Jeg ønsker i dette Øieblik en Tallerken Boghvede-Grød.
Jeg erindrer fra min Skoletid, vi fik altid Boghvede-Grød om
Onsdagen. Jeg erindrer, hvor glat og hvid Grøden var anrettet, |
30hvor Smørret smilede mig imøde, hvor varm Grøden var at see til,
hvor sulten jeg var, hvor utaalmodig efter at faae Lov at begynde. En
saadan Tallerken Boghvede-Grød! jeg gav mere end min
Førstefødsels-Ret derfor.
* *
*
Troldmanden Virgilius lod sig selv hugge i Stykker og putte i en
Gryde for at koges i 8 Dage, og ved denne Proces blive forynget. Han
fik en Anden til at passe paa, at ingen Uvedkommende kigede i
Gryden. Paapasseren kunde imidlertid ikke modstaae Fristelsen; det
var for tidligt, Virgilius forsvandt som et lille Barn med et Skrig. Jeg
1...,52,53,54,55,56,57,58,59,60,61 63,64,65,66,67,68,69,70,71,72,...110