Menneske. Jeg veed meget vel, Alt hvad der lader sig indvende imod
denne Betragtning, at den er uhistorisk, at den er usandsynlig, da det
er urimeligt, at eet Menneske skulde være Forfatter til begge Dele, og
det uagtet Læseren let kunde fristes til det Ordspil, at har man sagt A,
maa man ogsaa sige B. Imidlertid har jeg dog ikke kunnet opgive
den. Det var da et Menneske, der i sit Liv havde gjennemgaaet begge
Bevægelser, eller overveiet begge Bevægelser. As Papirer indeholde
nemlig en Mangfoldighed af Tilløb til en æsthetisk Livs-Anskuelse.
En sammenhængende æsthetisk Livs-Anskuelse lader sig vel neppe
foredrage. Bs Papirer indeholde en ethisk Livs-Anskuelse. Idet jeg
lod min Sjæl paavirkes af denne Tanke, blev det klart for mig, at jeg
kunde lade denne lede mig i at bestemme Titelen. Den Titel, jeg har
valgt, udtrykker netop dette. Hvad Læseren kan tabe ved denne Titel,
kan ikke være Stort; thi under Læsningen kan han jo meget godt
glemme Titlen. Naar han da har læst Bogen, da kan han maaskee
tænke paa Titlen. Denne vil da frigjøre ham fra ethvert endeligt
1...,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30 32,33,34,35,36,37,38,39,40,41,...110