Skygge over mit Gulv, som kastede han sit Øie i Papirerne, som
fæstede han sit dæmoniske Blik paa mig, og sagde: »naa! I vil udgive
mine Papirer! Det er ellers uforsvarligt af Eder; I jager jo en Angst i
de kjære Pigebørn. Dog, det forstaaer sig, til Vederlag gjør I mig og
mine Lige uskadelige. Der tager I feil; thi jeg forandrer blot
Methoden, saa er mine Vilkaar end fordeelagtigere. Hvilken
Tilstrømmen af Smaa-Piger, der løbe Een lige lukt i Armene, naar de
høre det forføreriske Navn: en Forfører! Giv mig et halvt Aar, og jeg
tilveiebringer en Historie, der skal være interessantere end Alt, hvad
jeg hidtil har oplevet. Jeg tænker mig en ung, kraftfuld, genial Pige
faae den ualmindelige Idee at ville hævne Kjønnet paa mig. Hun
mener at skulle kunne tvinge mig, at lade mig smage ulykkelig
Kjærligheds Smerter. See det er en Pige for mig. Hitter hun ikke selv
dybt nok derpaa, saa skal jeg komme hende til Hjælp. Jeg skal vride
mig som Molboernes Aal. Og naar jeg da har bragt hende paa det
Punkt, jeg vil, saa er hun min.«
1...,12,13,14,15,16,17,18,19,20,21 23,24,25,26,27,28,29,30,31,32,...110