forklarlig nok, naar man betænker, at han blot er Brevskriver. Jeg har
|ikke villet det, fordi jeg frygtede for at gaae for vidt. Naar B mener,
at af 100 unge Mennesker, der fare vild i Verden, frelses de 99 ved
Qvinder, 1 ved en guddommelig Naade, saa seer man let, at han ikke
har været stiv udi Regning, da han slet ingen Plads faaer til dem, der
virkelig gaae tabte. Jeg kunde let have foretaget en lille Forandring i
Tallene, men jeg synes, at der ligger noget langt Skjønnere i Bs
Forregnelse. Paa et andet Sted omtaler B en græsk Viis ved Navn
Myson, og fortæller om ham, at han nyder den sjeldne Lykke at
regnes blandt de 7 Vise, naar deres Antal bestemmes til 14. Jeg var et
Øieblik raadvild om, hvorfra vel B kunde have denne Viisdom, samt
hvilken græsk Forfatter det kunde være, han citerer. Min Mistanke
faldt strax paa Diogenes af Laerte, og ved at eftersee Jøcher og
Morèri fandt jeg ogsaa henviist til ham. Bs Efterretning kunde nu vel
behøve en Berigtigelse; thi ganske som han siger, forholder det sig
ikke, om der end er nogen Usikkerhed hos de Gamle i Bestemmelsen
1...,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25 27,28,29,30,31,32,33,34,35,36,...110